Bind 2 - Rosekamp

Berntsen, Klaus. 543
Møder Landet rundt, baade om Lovgivningsarbejdet 1890—94
og om selve Forliget, var B. Hovedmanden paa den Bojsen'ske Side.
Han holdt sig ikke til Defensiven, men førte med Styrke og godt
Humør Krigen over i Fjendens Land, fuldt overbevist som han
var om Forligspolitikkens Berettigelse. Ogsaa da Venstrebefolkningens
Flertal vendte sig fra denne Politik og dens Mænd, holdt
han Modet oppe og sled sig med sin gode Samvittighed og sit
fynske Lune i Behold gennem de saare trange Tider, der fulgte,
i Forvisningen om, at Oprejsningens Time engang vilde slaa.
Ledig laa han heller ikke paa Rigsdagen, idet han livligt deltog
i Forhandlingerne og Udvalgsarbejdet under de Kaar, som nu
engang er et Mindretal beskaaret. Han var i denne Periode
ogsaa Medlem af to betydende Kommissioner, Teaterkommissionen
og den store Forsvarskommission af 1902.
Efter N. Neergaards Udnævnelse i Sommeren 1908 til Finansminister
i det rekonstruerede Ministerium J. C. Christensen skete
der en Tilnærmelse mellem Venstrereformpartiet og Det forhandlende
Venstres Valggruppe, og da Rigsdagen efter Albertiaffæren
traadte sammen, valgtes B. af Folketinget til 1. Viceformand, og
ved Ministeriet Neergaards Dannelse 12. Okt. udnævntes han til
Indenrigsminister. Han var bl. a. ved sin mangeaarige kommunale
Virksomhed i Besiddelse af udstrakt Kendskab til de Sager, der
hører under dette Ministeriums Forretningsomraade, og hans
Administration vandt i det hele Anerkendelse, navnlig ved den
dygtige Maade, hvorpaa han gennemførte Den sjællandske Bondestands
Sparekasses og Haandværkerbankens Rekonstruktion. Efter
hans Afgang som Minister tilbød den rekonstruerede Sparekasses
Bestyrelse ham Stillingen som Direktør, hvilken han dog afslog.
Da Ministeriet Neergaard i Aug. 1909 var faldet paa Forsvarssagen,
tilbød Kongen B. at danne det nye Ministerium. Med
Frederik VIII. havde B. fra hans Kronprinstid staaet i personlig
Forbindelse og nød i særlig Grad hans Tillid. B. mente imidlertid
ligesom det øvrige Venstre, at Grev Holstein-Ledreborg vilde være
den rette Mand, og afslog Kaldelsen. I Grev Holsteins Ministerium
fortsatte B. som Indenrigsminister og afgik sammen med det
øvrige Ministerium i Okt. 1909. Kong Frederik havde ogsaa denne
Gang opfordret ham til at danne Ministerium, men B. mente,
at det nye Ministerium burde tages ud af det Flertal, som havde
fældet det gamle. Først efter at Valgene i Maj 1910 havde givet
de Venstregrupper, der senere dannede Partiet Venstre, Halvdelen
af Stemmerne i Folketinget, og Rigsretssagen var afgjort, fulgte
B. Kongens fornyede Opfordring og dannede 5. Juli 1910 et Mini-