Bind 2 - Rosekamp

Beckett, Francis. 325
hans dybe Fortrolighed med gammel dansk Aandskultur. Særlig
fortjenstfuld er Behandlingen af vore Kalkmalerier, idet det store
Stof her for første Gang er gjort til Genstand for en samlet, rent
kunsthistorisk Vurdering. Som Forstudier til Bindet om Danmarks
Kunst i Renæssancen kom 1930 en Afhandling om Hans von
Dieskau og Danmark (Aarbøger for nordisk Oldkyndighed) og
1932 »Renæssancens Portrætmaleri«. B., der siden Carl Jacobsens
Død 1915 var Direktør for Den kgl. Afstøbningssamling indtil
1933, blev 1924 Medlem af Det kgl. danske Videnskabernes
Selskab, 1930 overordentligt Medlem af Kunstakademiet.
1919 stiftede han Selskabet til Udgivelse af danske Mindesmærker
og indtraadte 1924 i Direktionen for Ny Carlsbergfondet. Sit
Embede som Docent ved Universitetet forlod han 1931. — R. 1924.
DM. 1927. — Maleri af E. Zeuthen (1930) og A. Lofthus (1931).
Bronzebuste af L. Brandstrup (1929).
Selvbiografi i Universitetets Festskr. Nov. 1897, S. 88 f. Universitetets
Aarbog 1899—1900, S. 371—75; 1902—03, S. 437—40; 1908—09, S. 480 ff.
Christian Elling.
Beckman, Henrik, 1761—1830, Præst. F. 9. Okt. 1761 i Kbh.
(Petri), d. 11. Dec. 1830 i Boeslunde, begr. sst. Forældre: Justitsraad
og Raadmand Johan Diderich B. (1715—75) og Elisabeth
Durkop (1727—61). Gift 28. Aug. 1788 i Kbh. (Frue) med Paulina
Gustava Maria Engmann, f. 4. Sept. 1767 i Kbh. (Frue), d. 3.
Sept. 1831 i Boeslunde, D. af Kammerraad Carl Gustav E. (ca.
1717—82) og Ellen Lorence Lyno (d. 1812).
B. blev Student 1778 fra Herlufsholm. Han var bekendt som en
ferm Student og stiftede ved sine litterærhistoriske Interesser Bekendtskab
med R. Nyerup og O. Worm. 1782 tog han filologisk
Eksamen og blev Alumnus paa Borchs Kollegium. Her udarbejdede
han Kommunitetets Historie (»Communitatis regiæ Havniensis
historia«, 1785). Den er skrevet paa Latin i annalistisk Form
og affattet med stor Flid og Nøjagtighed (jfr. Hist. Tidsskr. 3. Rk.,
III (1862—64), S. 409). Samtidig var han en ivrig Medarbejder
ved 3. Del af J. Worms »Lexicon over lærde Mænd«. Han var den,
siger Worm, »som jeg først og frem for alle bør yde min skyldigste
Taksigelse, da han med største Beredvillighed og utrættet Flid har
gjort sig en Fornøjelse af at samle alle mulige Tillæg og Forbedringer
til dette Værks Fuldkommenhed«. Da han imidlertid paatænkte
at blive Præst, forberedte han sig med mindst mulige Pensum
i kort Tid til teologisk Attestats, underkastede sig denne i Slutningen
af 1786, og et Par Maaneder efter (1787) sad han som Præst i