Bind 2 - Rosekamp

2 Bagger, Carl.
senere Jernstøberiejer Lauritz William Borum, 1818—56), D. af
Justitsraad Frederik Christian F. til Basnæs (1775—1829) og Juliane
Marie Sporon (1781—1837).
B., der var født uden for Ægteskab, blev straks anbragt i Huset
hos Farbroderen Charles Frederik Borre B., Kaptajn i Søetaten,
da Moderen, der var ansat i en Tobaksforretning, næppe har haft
Mulighed for at paatage sig Opdragelsen. Det er aabenbart, at
Justitiarius B. har ønsket, at hans Søn skulde behandles som ægtefødt.
Det var dog først en Maaned efter Faderens tidlige Død,
at B. — nu paa Farmoderens Begæring — ved kgl. Reskript af 26.
Juni 1810 fik ægtefødt Søns Rettigheder. Ved Farbroderens Død
1814 kom Drengen i Huset hos Farmoderen Anna Elisabeth B.,
hvor han fik gode ydre Kaar, men en Behandling, der var præget
af hendes lunefulde Karakter. Ofte skældte hun ham ud
for »Hittebarn, Horeunge, Bastard«. Tolv Aar gammel sendtes
han til Roskilde Skole og kom i Huset hos Timelærer, senere Præst
P. H. Struck. 1822 blev han optaget som Gratist i den nylig
genoprettede Skole i Sorø. Herfra tog han 1827 Studentereksamen
og n. A. anden Eksamen paa den saakaldte »Sorø Regens«. For
B.s Erindring tegner Sorø sig — i Modsætning til Roskilde —
som »det snævre Sorø« I de to sidste Sorø-Aar blev han sig dette
Indtryk bevidst som Opposition mod Skoledisciplinen og det
aandelige Sorøs Indelukkethed og Stilstand, tydeligst udtalt i
et Brev til H. C. Andersen, hvis Bekendtskab han havde gjort
under et af dennes Besøg i Sorø: »O Jammer, o Rædsel, i sit eet
og tyvende Flammeaar, med alle sine høitflyvende Længsler og
Planer, levende at nedputtes i en vel tiltoldet Tranflaske«. Litterære
Interesser, Kammeratsamvær og en Forelskelse ligger bag
dette Udtryk for B.s Sturm und Drang. I Erindringen om dette
Gennembrud af et bevæget aandeligt Liv kan B. i Digtet »Foraaret«
tale om sin »Ynglinglykke«, »da, begeistret, over Jordens Dale
min Aand sig hæved til det Ideale«. Schiller og Byron var paa
een Gang hans Yndlingsdigtere. Selv begynder B. nu ogsaa at
skrive Digte, lidt højtidelige og traditionelt idealistiske (»Digtersvar«,
»Ønskerne«), men allerede i »Studentersang« fra Sorø-Regensen
mærker man en virkelig og stærk Ungdomsfølelse (»modige som
Glenter«). Det er dog en Forelskelse, der giver disse Aar deres
særlige Indhold. Fra Sommeren 1824 var B. ofte Feriegæst paa
Basnæs hos sine to Skolekammerater Frederik og Valdemar Fiedler.
Her forelskede han sig i deres purunge Søster Thora. I Julen 1827
tilstod han hende i Digtet »Da Thora var syg« sin Kærlighed, som
hun gengældte. En lille Flok af Kærlighedsdigte, blevet til i eller