Bind 1 - Rosekamp

110 Adeler, Cort.
Han optoges kort efter som Adelsbors (Søkadet) i den hollandske
Marine, hvor han lærte Søkrigstjeneste, og deltog 1639 om Bord
paa den hollandske Flaade under Mårten Harpertszoon Tromp
i det berømte Søslag mellem Hollænderne og Spanierne ved
Dunerne. 1640—45 var han forhyret som Konstabel paa et
armeret hollandsk Handelsskib, der sejlede paa Middelhavet og
en Tid lang var fragtet af Republikken Venezia; ved Skipperens
Død 1645 overtog han Kommandoen over Skibet. 1646 besøgte
han Slægten i Norge og rejste derefter til Hoorn, hvor han ægtede
sin første Hustru, der efter Sigende var en Slægtning af Admiral
Tromp. Han forblev i nogen Tid i Holland, men omkring 1648
gik han som Skipper paa Skibet »Groote St. Joris« i venetiansk
Tjeneste og deltog i en Aarrække i adskillige blodige Sammenstød
med den tyrkiske Flaade. Han gjorde sig hurtigt bemærket som
en dygtig Sømand og en tapper Kriger og fik ved flere Lejligheder
tildelt Belønninger i Form af Guldkæder, ligesom hans Skib fortrinsvis
blev udset til Flagskib for de venetianske Admiraler.
1654 opnaaede han Berømmelse som Søhelt i Slaget ved Dardanellerne,
hvor hans Skib, omringet af Fjenden, ene udholdt
en meget langvarig og haard Kamp, indtil en gunstig Vind gjorde
det muligt at undslippe fra de talrige Galejer. I den Anledning
blev han indstillet til et offentligt Erkendtlighedstegn, »pubblica
munificenza«, og modtog foruden en aarlig Pension paa 200
Dukater en Guldkæde, der sandsynligvis har baaret det »omstridte
Kors« og derved adskilt sig fra de sædvanlige Kæder med
Medailler, der som Belønning uddeltes af Admiralerne. Sommeren
1657 deltog han i det store Slag mellem Dardanellerne og Tenedos;
her entrede han med Sværdet i Haand et større tyrkisk Flagskib,
erobrede og hjemførte en Standart. Den tyrkiske Bassa fra Natolia,
der havde Kommandoen over Troppestyrkerne, faldt, og Cort
selv blev farlig saaret af to svære Sabelhug i Hovedet og et i
Haanden, medens et Pileskud gennemborede ham fra den ene
Side til den anden, og hans Broder faldt. Næste Aar udmærkede
han sig i en Affære ved Tenedos, hvor det lykkedes to venetianske
Skibe at befri et Skib, der var angrebet af 38 tyrkiske Galejer.
Cort, der allerede i flere Aar havde indtaget en anset Stilling
blandt de fremmede Skibskaptajner og vistnok ogsaa havde haft
flere selvstændige Hverv, blev for de Fortjenester, han havde
indlagt sig i den lange Krigstjeneste, 1659 udnævnt til Ridder
af St. Markus Ordenen og fik tillagt en aarlig Pension af 1400
Dukater for sig selv og sine Arvinger i 3. Led. Ved denne officielle
Udmærkelse opnaaede Cort en Værdighed og Myndighed,