Bind 1 - Rosekamp

62 Abildgaard, Nicolai.
sens Bestemmelse, efter at Suiten af de oldenborgske Konger var
tilendebragt, at Arbejdet med Riddersalens Dekorering skulde
ophøre; Billederne i den øverste Del af Salen, der skulde fremstille
de ældste danske Kongers Historie, blev saaledes ikke taget i
Arbejde. Skuffet indgav A. en Promemoria, der redegjorde for
hans Virksomhed og endte med en Ansøgning om at maatte rejse
ud af Landet »for at frelse min Velfærd, og med den mit Helbred
og Liv«. Han opnaaede intet, og tre Aar efter ødelagde Branden
hans Storværk.
Da det nye Christiansborg opførtes af C. F. Hansen, skete der
1804 igen Henvendelse til A. om Udførelse af nogle Billeder til
det; Sagen trak dog — maaske mest paa Grund af Ulyst hos
Kunstneren — saa meget i Langdrag, at der ved hans Død kun
forelaa nogle faa Skitser (Arvehyldingen, 1806, Kunstmuseet, et
Par Dørstykker i Privateje).
Saa haardt et Slag Slotsbranden var, gav den dog A. Anledning
til et nyt betydeligt Arbejde, idet Arveprinsen, der købte Levetzaus
Palæ, den nuværende Kongebolig paa Amalienborg, overdrog
ham Udsmykningen af Palæets Hovedetage. Af Kunstneren selv
og af hans Elever udførtes hertil en Række dekorative Billeder, der
nu opbevares dels i Kunstmuseet (fem graat-i-graat malte Scener
af Achilleus' Historie), dels paa Fr.borg (Dørstykker og
dekorative Felter med Aarets Tider, de fire Verdensdele m. m.).
Vi kan betragte disse Billeder (uanset Spørgsmaalet om deres
Egenhændighed) som repræsenterende en Overgangstid mellem de
ældre Billeder, hvis maleriske Finhed og Charme er gaaet tabt,
til Billederne fra det sidste Tiaar, hvis brede, rolige Fladebehandling
anes.
Omkring Aarhundredskiftet lærte A. sin anden Kone, der var
ca. 34 Aar yngre end han, at kende, og dette Forhold, der bragte
ham megen Lykke, er aabenbart Baggrunden for en ny og harmonisk
Udfoldelse af hans Malerevner. Det, som gennemgaaende
er karakteristisk for Billederne fra det sidste Tiaar, er for Motivernes
Vedkommende, at de ganske overvejende er hentet inden for den
antikke Verden (Undtagelser er bl. a. forskellige Billeder i Privateje
med Emner fra Voltaire og Racine), for Behandlingen det, at
Lokalfarverne i Reglen er mildere og mere slørede end før, Penselens
Spil i den pastose Farve oftest opgivet til Fordel for en større
og roligere Fladehelhed, endelig en stor Ro og Simpelhed i Kompositionerne.
Erindringer om den antikke Malerkunst, sammensmeltede
med anden stor Fortidskunst, som Poussin, er her genoplivede
i en Form, der dog er helt personlig. Til de ældste af