Bind 1 - Rosekamp

336
Andersen, H. C.
i Tyskland og England kappedes Fyrster, Adel og Aandens Stormænd
om at vise ham Hyldest. 1843 traf han i Paris den franske
Romantismes førende Personligheder (Hugo, Lamartine, Vigny,
Balzac, Dumas, Skuespillerinden Rachel). Rejserne i Tyskland
1844 og 1845 formede sig næsten som et Triumftog; af varig
Betydning blev Bekendtskabet med den unge Arvestorhertug Carl
Alexander af Sachsen-Weimar; det udviklede sig til et sværmerisk
Venskab og medførte en fleraarig Korrespondance. 1845—46
besøgte A. Italien for tredie Gang, Sydfrankrig og Pyrenæerne;
1847 kulminerede hans europæiske Popularitet med Englandsrejsen,
hvor han forkæledes af Society og sluttede Venskab med Dickens.
Ogsaa hjemme opnaaede han nu den endelige »Erkendelse«. Han
var Christian VIII.s Gæst paa Føhr 1844, tilbragte sine Ferier paa
Herregaarde som Nysø, Bregentved, Gisselfeldt, Glorup, Augustenborg;
fik Ridderkorset til sine forskellige udenlandske Dekorationer
og udnævntes 1851 til Professor. Omslaget i Kritikkens Holdning
daterede A. fra »En Digters Bazar«; i P. L. Møller fik han en talentfuld
Fortaler, og hans »Ven« Hauch maatte afbøde sit Bagholdsangreb
paa ham i »Slottet ved Rhinen« (1845) med en anerkendende
Afhandling om hans Poesi i »Dansk Ugeskrift« (1846).
To Oplevelser greb dybt ind i hans Tilværelse. Efter sin Ungdomskærlighed
til Riborg Voigt havde A. i en Aarrække paa Afstand
sværmet for Louise Collin, hans Velgørers yngste Datter. Nu blev
den geniale svenske Sangerinde Jenny Lind hans Manddoms store
Passion (1843—46); i hendes sjældne Personlighed fandt han sin egen
religiøse Tro paa Kunsten som et guddommeligt Kald bekræftet.
Hun nærede en Søsters Følelser for ham, kunde ikke gengælde hans
Kærlighed; men hendes Navn er knyttet til den frugtbareste Epoke
i hans Eventyrdigtning. Haardt virkede dernæst Revolutions- og
Krigsaaret 1848 paa hans fredselskende Sind; han led sjæleligt
under Brydningen mellem sin dybt rodfæstede Fædrelandskærlighed
og sin varme Taknemlighedsfølelse mod Tyskland og søgte 1849
Trøst ved en Sverigesrejse (»I Sverrig«, 1851, et af hans mest
karakterfulde Prosaværker). Han følte sig overbevist om, »at det
ikke var i Sværdet nu til Dags, vor Styrke laae, men i Aandens
Dygtighed«, men Krigen bekræftede ham i hans Danskhed; 5. Marts
1850 tryktes i »Fædrelandet« »I Danmark er jeg født —«, paa samme
Tid vor jævneste og inderligste Fødelandssang. I disse Aar, Eventyrdigtningens
højeste Blomstring, naaede omsider »den lille Genre«
at indtage sin Plads jævnbyrdig med Roman og Drama, men
endnu syslede A. med skiftende Held med de større Digtarter.
Efter ni Aars Arbejde udkom 1847 det episk-dramatiske Digt