Bind 1 - Rosekamp

6o Abildgaard, Nicolai.
dem begge. Ogsaa ved anden Omgang er A. i Rom blevet bestyrket
i sin moderne Tendens, der førte til Opposition mod Rokokoen
og satte ham ind i Rækken af Nyklassicister; højst sandsynligt har
han haft Berøring med den begavede fransk-svenske Arkitekt og
Maler Louis Adrien Masreliez, der i Lærdom og Studier saavel som
i kunstnerisk Retning ligner ham meget, og med den schweiziske
Maler Joh. Heinr. Fiissli stod han i Venskabsforbindelse. Naar
Fiisslis Biogiaf Federmann betragter denne ganske som den
ydende, A. som den modtagende, maa det dog fremhæves, at A.s
maleriske Begavelse sikkert er af sundere og oprindeligere Art,
medens Fiisslis i højere Grad er romantisk og litterært bestemt.
For at naa en rigtig Opfattelse af A. som Maler er det i høj Grad
nødvendigt at forstaa, at hans omfattende æstetiske Kultur paa
ingen Maade kvalte de maleriske Evner.
Hvor vidt A. efter de første Aars Ophold i Rom var naaet, ses
af den 1775 malede »saarede Philoktet« (Kunstmuseet). Indtrykkene
af Michelangelo og af Tizian, hvis Billede i Vatikanets
Pinakotek han netop da kopierede, er aabenbare; trods det for
cerede Figurmotiv har Billedet store maleriske Skønheder, og
Springet fra Guldmedaillearbejderne er uhyre. Senere under Romopholdet
udførte han endnu et stort Arbejde, »Hamlet hos sin
Moder« (Kunstmuseet, ikke fremhængt), rimeligvis for dermed at
habilitere sig som »Historiemaler« til den store Dekoration af Christiansborg
Slot, der forestod. Dets Stil er præget af den drastiske
og overdrevne Gestikulation, som ikke sjældent findes i hans Billeder;
Skitsen dertil (Abildgaard-Udstillingen 1916, Nr. 3) viste ved
Siden deraf udmærket friske koloristiske Detailler.
Det første Arbejde efter hans Hjemkomst er Medlemsstykket fra
Svend Tveskægs Historie, utvivlsomt ogsaa valgt med Henblik paa
det forestaaende Christiansborg-Arbejde. Som Komposition er det
endnu svagt, men ogsaa det har smukke maleriske Partier. Umiddelbart
derefter gik A. i Gang med det store Arbejde, der var
Maalet for hele hans Uddannelse, Dekoreringen af den kæmpestore
Riddersal i Christian VI.s Christiansborg med Malerier af
de oldenborgske Kongers Historie. Den første Del af det planlagte
Arbejde fuldendtes 13 Aar senere, 1791, da de 10 Billeder, hvert
ca. 7% X 3% Alen stort, var paa Plads. Dermed standsedes
Dekorationen, og ved Branden 1794 tilintetgjordes det hele Værk
med Undtagelse af de tre ældste Billeder (anbragt i det nuværende
Christiansborg); dog har vi Kunstnerens Skitser (Amalienborg).
Allerede det ældste af disse Billeder, Allegorien over Christian I.s
Regering, viser, at den hjemvendte Maler havde ualmindelige