Bind 1 - Rosekamp

170 Ahlefeldt, Conrad.
og nøjes med Posten som Guvernør i Kbh. Efter St. Germains
Fald 1766, da Generalkrigsdirektoriet ændredes til »Vort høje
Krigsraad«, traadte C. A. atter frem af Skyggen, men nøjedes med
Stillingen som Vicepræsident, skønt selve Præsidiet var ham tilbudt.
N. A. kom St. Germain igen i Spidsen for Hærledelsen, og
C. A. afskedigedes som Vicepræsident. Han fratraadte som
Guvernør 1771 og blev Overlanddrost i Oldenburg. Efter Struensees
Fald 1772 blev han kommanderende General i Jylland og
Kavaleriinspektør der og i Hertugdømmerne samt 1775 Kommandant
i Rendsborg. Han afgik paa Grund af Alder og Svagelighed
1788. C. A. havde mange Aar kæmpet med økonomiske
Vanskeligheder, og heri maa formentlig Grunden søges til, at han
gentagne Gange fandt sig i at blive skubbet bort og traadte til,
naar der atter var Brug for ham. — Hv. R. 1750. L'union parfaite
1756. Bl. R. 1768. — Maleri af G. Fuchs paa Fr.borg 1769.
L. Bobé: Slægten A., VI, 1897, S. 71 ff. K. C. Rockstroh: Den nationale
Hær, III, 1926. Danmarks Adels Aarbog, 1929, II, S. 183.
Rockstroh (S. A. Sørensen).
Ahlefeldt, Ditlev (Detleff), 1617—86, Officer, Diplomat, Memoireforfatter.
F. 20. Febr. 1617 paa Gelting i Angel, d. 29. Nov.
1686 i Hamburg. Forældre: Godsejer Bendix A. (1593—1634)
og Christina A. (1589—1645). Gift 5. Maj 1642 paa Osterrade
ved Rendsborg med Ida Pogwisch, f. 15. Sept. 1619, d. 31.
Okt. 1679, D. af Godsejer, kgl. Raad, Klosterprovst i Uetersen,
senere Amtmand i Rendsborg Sivert (Siegfried) P. (d. 1626) og
Magdalena P. (d. 1627, gift x ° me d Marqvard A., 1571—1608).
Efter en omhyggelig Opdragelse overtog A. 1641 Godset Haseldorf,
og ved sit Ægteskab blev han Ejer af Godserne Haselau og
Kaden, alle i Holsten. 1644 fik han Patent som Ritmester og
deltog i Forsvaret mod Torstensson. 1645—48 var han i Hessen-
Casselsk Tjeneste, boede derefter et Par Aar i Hamburg, blev
1651 udnævnt til Landraad i Hertugdømmerne og var 1652—79
Amtmand i Flensborg. Ved Karl Gustaf-Krigenes Begyndelse udnævntes
han til Oberst og Generalkrigskommissær, havde aabenbart
en væsentlig Andel i Erobringen af Fæstningen Bremerførde 1657 og
deltog i Slaget ved Nyborg 1659. I øvrigt anvendtes han i disse
Aar flere Gange som Udsending til Brandenburg og Polen og
røgtede med Dygtighed sit Hverv at drive Alliancepolitik. Ogsaa
senere, lige til 1680, benyttedes han til Forhandlinger med forskellige
tyske Hoffer i en Række diplomatiske Anliggender. 1663
var det ham, der underrettede Frederik III. om Ulfeldts lands-