Bind 1 - Rosekamp

458
Anna Sophie Magdalene Frederikke Ulrikke.
hans Dronnings Søster, Enkefyrstinde Sophie Caroline af Ostfriesland.
Der blev 1769 nedsat en Kommission, blandt hvis Medlemmer
Henrik Stampe var, til at undersøge Sagen; det viste sig,
at den foregivne Prinsesse havde været Skøge i Amsterdam og
senere havde været under Behandling for venerisk Sygdom i
Oldenburg. Hun blev dømt til at hensættes i Møens Tugthus
paa Livstid; ved Indsættelsen anføres dog, at hun er indsat paa
»ungewis« Tid. 1773 tillagdes der hende 40 Rdl. af den kgl.
Partikulærkasse til bedre Pleje, hvilket 1783 forhøjedes til 100 Rdl.
aarlig. Samtidig befaledes, at hun skulde behandles »paa en Friheden
nær kommende Maade«. Da hun døde, benævnedes hun
heller ikke som de andre i Tugthuset indsatte »Tugthuslem«, men
kaldes »Frøken«. Hendes Alder opgives forskellig; hvis hun, som
i Kirkebogen anført, var 74 Aar gammel, da hun døde, kan hun
ikke have været Datter af Christian VI. og Enkefyrstinden, da
denne først 1735 kom her til Landet; andre Steder angives hun
at være født ca. 1740.
J. Møller: Mnemosyne II, 1831, S. 57 fif. J. P. F. Kønigsfeldt: Geneal.hist.
Tabeller, 2. Udg., 1856, S. 102. L. Koch: Kong Christian VI.s Hist.,
1886, S. 321 f. Stampes Erklæringer, VI, 1807, S. 214 fif. J. Paludan: Beskriv,
over Møen, II, .824, S. 360 fif. L.Laursen (P.Brock).
Ansgar, ca. '801—65, Ærkebiskop af Hamburg-Bremen, Kirkens
Grundlægger i Sverige og Danmark. F. ca. 801, d. 3. Febr. 865
i Bremen, begr. i St. Peters Kirke sst.
Hovedkilden til vort Kendskab om A.s Liv er det af Rimbert
(hans Discipel og hans Efterfølger som Ærkebiskop) samt en ukendt
Medforfatter udarbejdede »Vita Anskarii«, antagelig skrevet snart
efter A.s Død. Skriftets Stofvalg og Fremstilling præges af Forfatternes
Haab om at godtgøre, at A., trods sin fredelige Død, var
en ret Martyr, men det hæver sig samtidig som historisk Kilde højt
over Middelalderens Helgenbiografier; ikke mindst er dets Redegørelse
for de ydre Resultater af A.s Livsværk udpræget nøgtern.
Skønt A.s egne Udtalelser har været en Hovedkilde for Skriftet,
er alligevel dets Kendskab til visse Afsnit af hans Liv yderst mager,
og for kronologiske Data er dets Interesse minimal. — »Vita« er
tilegnet Brødrene i det frankiske Benediktinerkloster Corbie ved
Somme i Picardiet, i hvilket A. optoges som »oblatus« ved fem Aars
Alderen efter Moderens Død. Corbie var oprindelig et Datterkloster
af det berømte Luxeuil i Vogeserne og bar stadig Præg af
dettes irske Bodsaand, men lagde tillige, navnlig siden Karl den
Stores Reformer, stor Vægt paa Skolegerning og videregaaende Stu-