Bind 1 - Rosekamp

240 Alexandrine.
norske Stortingsdeputations Modtagelse (Poul Fischer, 1907). Buste
af Carl Martin Hansen 1913.
(Johs. Lehmann:) Billeder fra Dronning Alexandrines Liv, 1929.
AI««„ a?i -c Povl Engehtoft.
Alma, se Ælgifu.
Algreen, Peder Kjellerup, 1807—77, Præst. Døbt 19. Jan. 1807
i Nykøbing M., d. 27. Maj 1877 i Aaker, begr. sst. Forældre:
Skomager Peter Jonsen A. (1768—1836, gift 2° 1828 med Johanne
Lauridsdatter) og Anne Kirstine Nielsdatter (1770—1826). Gift
9. Nov. 1855 i Karby paa Mors med Bertha Marie Christiane
Sørensen, f. 27. Nov. 1830 i Sønderhaa, d. 4. Januar 1915 i Aalborg,
D. af Provst Joseph Christian S. (s. d.) og Hustru.
A. blev 1826 Seminarist fra Snedsted Seminarium, hvor han
s. A. ansattes som Lærer. Her kom han i Berøring med Provst
J. C. Sørensen i Sønderhaa, der øvede betydelig Indflydelse paa
ham. Da P. G. Brammer, der blev Seminarieforstander 1830,
havde begyndt at holde Bibellæsninger ved Seminariet, holdt A.
ogsaa smaa opbyggelige Forsamlinger paa sit Værelse for enkelte
Seminarister, bl. a. C. Kold. Han kom efterhaanden i Forbindelse
med Lederne for de opvakte Lægfolk, R. Sørensen, J. C. Lindberg,
P. Larsen Skræppenborg o. fl., og da »Thisted Avis« klagede
over de Forsamlinger, hvori han havde deltaget, blev han efter
Kancelliets Ordre opsagt som Lærer. Han flyttede da 1838 til
Provst Sørensen, nu i Solbjerg paa Mors, som Huslærer. Fra nu
af deltog han med endnu større Iver i de dengang hyppige Forsamlinger
og blev 1840 to Gange idømt Mulkt herfor. 1844 rejste
han til Kbh. for at studere Teologi og blev Student 1845. Mere
og mere sluttede han sig til den grundtvigske Retning baade i
kirkelig og folkelig Henseende. 1853 stillede han sig forgæves til
Folketinget i Store Hedinge. N. A. blev han cand. theol., var et
Aar Kapellan hos W. F. Engelbreth i Lyderslev, blev 1855 residerende
Kapellan i Nykøbing M., 1859 Præst i Vrejlev og Hæstrup
i Vendsyssel og 1867 i Aaker paa Bornholm. Han var i sjælden
Grad udrustet til at virke blandt den vendsysselske Befolkning og
forstod bedre end nogen anden at samle de spredte Kredse af
opvakte i denne Landsdel, hvor den grundtvigske Bevægelse i de
følgende Aar fik sit Gennembrud. A. øvede stor Tiltrækning
paa unge Mennesker; han følte sig vel i deres Kreds og forstod
at omgaas dem saaledes, at de ikke trykkedes af, at han
var den ældre og erfarne. — Litografi fra x86o af L. A. Kornerup.
i