Bind 1 - Rosekamp

Abrahamson, Joseph. 87
komst, at den saa at sige indførtes ved Tvang. Den optoges ved
Seminarierne som Hovedfag, og Forstandere og Lærere indkaldtes
til Normalskolen for at sætte sig ind i dens Anvendelse, ligesom
han selv fik Myndighed til at kontrollere Systemets Fremgang paa
Seminarierne og give Rapport derom til Kongen. Lærere, Præster
og Provster fik Tilhold om nøje at overvaage, at Normalskolens
Forskrifter overholdtes i alle Detailler. Myndighederne paa Skolevæsenets
Omraade saa med Uvillie paa dette militære Undervisningsvælde;
— den »røde Bisp«, som A. efter Uniformen kaldtes,
haandhævede ikke altid lige hensynsfuldt sin næsten ubegrænsede
Magt. Metoden indførtes i over 2000 af Landets Almueog
Borgerskoler, men da Planerne nu ogsaa gik ud paa at bringe
de højere Skoler ind under A.s Omraade, blev Modstanden mod
Systemets »sløvende Fabriksmæssighed« saa stærk, at der maatte
bøjes af, og da A., der var blevet Oberstløjtnant 1829, maatte fratræde
sin Post ved Normalskolen og i Skolekommissionen, fordi
han kaldtes til en ny Virksomhed ved den militære Højskoles
Oprettelse 1830, sygnede Normalskolen hen, og kun den gamle
Konges Interesse holdt Liv i den gensidige Undervisning, saa
længe han levede.
Af langt mere indgribende Betydning blev A.s Indsats for den
militære Undervisning. Ideen til Højskolen skyldes sandsynligvis
ham, — i hvert Fald har han en fremragende Del af Æren for
hele Ordningen, der blev af gennemgribende Værdi for den
danske Hær i de følgende 40 Aar. Skolens Formaal var: at uddanne
Officerer til de specielle Korps samt til militære Lærere —,
altsaa en Udvidelse af den alm. Officersuddannelse for visse dertil
egnede Personer. A. blev, som rimeligt var, Skolens første Undervisningsdirektør,
1830. Med sin vante Energi og Utrættelighed
bestred han denne Post, men ogsaa her skabte hans undertiden
for vidt drevne Nidkærhed og hans myndige, selvsikre og ofte
hensynsløse Optræden ham en Modstand, der blev ham for
stærk (se August Baggesen), og efter 5 Aars Virke fratraadte
han Stillingen. 1835 blev han Overkvartermester i Generalkvartermesterstaben
og s. A. virkelig Generalkrigskommissær for
Danmark, baade for Hæren og Flaaden (Chef for Udskrivningsvæsenet)
med Bolig i Odense. 1840 fik han Obersts Karakter.
Ved det andet Valg til Stænderforsamlingerne 1841 valgtes A.
i Odense og mødte 1842 og 1846 i Stænderforsamlingen i Roskilde,
hvor han nærmest gjorde sig bemærket i de militære Spørgsmaal,
navnlig Udskrivning og Værnepligt. Straks 1842 fremdrog han
Nødvendigheden af en almindelig Værnepligt og paaviste, hvor-