Bind 1 - Rosekamp

Andersen-Høyer, U. S. 4°3
tionsafdelingen. A.-H. har desuden virket som Lærer ved Officerskolen
i Elektroteknik, Fysik, Ydre og indre Ballistik, traadløs Telegrafi
rn. m. 1920—21 foretog han paa det Larssen'ske Legat
en stor Studierejse til Tyskland, Frankrig, Italien og England for
at studere Vaabenteknik. Juni 1925 fik han Det krigsvidenskabelige
Selskabs Prismedaille for en Afhandling om industriel Mobilisering.
Ved Konstruktionen af den danske Hærs nye tunge Felthaubitz
og den nye 10,5 cm Kanon, der indførtes 1929—30, har
han som den senere Generaltøj mester Ryes Assistent udført et
meget betydeligt Arbejde, og senere har han forestaaet Indførelsen
af det nye Luftmaalsskyts (75 mm) og den hertil fornødne komplicerede
Instrumentering. — R. 1930. — Tegning af Abougit (1927)
i Privateje. Pod Vinding_
Andersen (-Jydstrup), Ole Peder, 1842—1902, Politiker. F. 26.
Sept. 1842 i Jydstrup ved Ringsted, d. 10. Dec. 1902 paa Frbg.,
begr. i Jydstrup. Forældre: Gaardfæster Anders Olsen (1804—72)
og Sidse Marie Hansdatter (1804—76). Gift 30. Juli 1873 i Jydstrup
med Karen Kirstine Pedersen, f. 15. Marts 1851 paa Slettebjerggaard,
Jydstrup, D. af Gaardfæster Peder P. (1813—76) og Ane
Sørensen (1823—91).
A. voksede op i sin Fødegaard, som han overtog 1876. Hjemmet
var kraftig præget af den gamle Bondevennebevægelse, med sejgt
bevarede Minder om gammel Undertrykkelse af Herremændene og
Mistillid og Modsætning til Embedsmændene. A. bar til sine Dages
Ende Præg deraf. Af Ydre var han høj, en Høvdingskikkelse, med
et skarptskaaret, glatbarberet Ansigt; af Sind nøgtern, noget spotsk,
kampglad, med Lethed til at finde Modstanderens svage Sted og
Lyst til at stikke Kniven godt ind. Paa alle Punkter var han en
Modstander af Grundtvigianisme og Højskole, søgende Modsætningen
med samme Forkærlighed som Bjørnbakkerne i Jylland,
begærlig efter positiv Viden, som han erhvervede gennem Selvsyn,
Læsning og Rejser, en Foragter af Frasen. Med disse Forudsætninger
var han selvskreven til tidligt at blive Fører i det radikale
Midtsjælland i Kampen mod det store Hartkorn, Embedsmændene
og Højre. Han var 1875 me d til at stifte Ringstedegnens Landboforening
og blev dens første Formand, to Aar senere Medlem af
Sogneraadet og straks valgt til dets Formand, 1880 valgt ind i
Sorø Amtsraad. N. A. blev han P. C. Zahles Efterfølger som Folketingsmand
for Ringsted og sluttede sig paa Rigsdagen til Hørupperne.
Han havde dog ikke let ved at være Partimand, selvstændig
og kritisk som han var. Der kom et Modsætningsforhold mellem
26*