Bind 1 - Rosekamp

98
Absalon.
til den retmæssigt valgte Pave Alexander III, hvad der atter efter
nogle Aars Forløb (1168) drog Eskils Udsoning med Kongen og
Hjemkomst til Fædrelandet efter sig.
Imidlertid var Vendertogene blevet genoptaget 1164 og fortsattes
næsten uafbrudt — kun med nogle faa Hvileaar i Begyndelsen
af 1170'erne —• i over tyve Aar. I lang Tid spillede Henrik
Løve en fremtrædende Rolle i disse Kampe, snart som vor, snart
som Vendernes Forbundsfælle, snart ene i Kampen mod Danske
og Vender. Saa længe han stod paa sin Magts Tinde, naaede
de Danske ikke saa afgørende et Udbytte af deres Anstrengelser,
som man fra dansk Side havde ønsket og haabet. I Kampene med
den mægtige Sachserfyrste kunde A. ogsaa anvende List; da
Valdemar havde brudt sit Venskab med denne, sendte han saaledes
en indfødt Vender ved Navn Gudskalk ned til hans Landsmænd
for at formaa disse til at falde fra Sachserne; »men«, tilføjer
Saxo undskyldende, »han bad ham dog vogte sig for at give
noget falsk Løfte paa Danmarks Vegne«. Den største danske
Sejrvinding var Arkonas Indtagelse og Rugens Erobring 1169,
for hvis forholdsvis ublodige Forløb A. havde Hovedparten af
Æren, idet han optraadte som Mægler mellem Kongen og Riigboerne,
hvorfor det heller ikke var uberettiget, at han opnaaede
af Paven, at Øen lagdes under Roskilde Bispestol; men Sejren
formørkedes noget ved de omfattende vendiske Hærgetog, som
Henrik Løve n. A. satte i Gang for at tvinge Valdemar til at
udrede det halve af Tempelskattene fra Rugen — en Fordring,
som Kongen til sidst saa sig nødsaget til at opfylde. — En af
sine største personlige Triumfer vandt A. det følgende Aar, da
han med overlegen Kraft og Snarraadighed ledede den danske
Flaades Tilbagetog gennem de vanskelige Farvande i Odermundingen
og saaledes gjorde de knurrende Jyders Indvendinger mod
hans Ledelse af Felttoget til Skamme. Fortællingen om alle disse
Vendertog, som den foreligger fra Saxos Haand, er selvfølgelig
anlagt med Ensidighed og gennemført med Partiskhed for hans
Helt A.; men at det overhovedet var muligt i den Grad at gøre
denne Mand til Midtpunkt i Beretningen om en saa langvarig
og vidtrækkende Kamp, viser noksom, at han i en fremragende
Grad var Sjælen i de danske Foretagender.
Samtidig havde han ufortrøden arbejdet paa det hjemlige Forsvar
mod Vikingeuvæsenet. Ved Aar n 67 lønnede Kongen hans
trofaste Tjeneste ved at overlade ham Havn eller Købmandehavn,
som Byen benævnes hos Saxo, med Halvdelen af det tilliggende
Støvnæs Herred, og her »lagde A. Grunden til en ny