Bind 1 - Rosekamp

Ahlefeldt, Frederik. 175
F. A. anvendtes. Gang paa Gang sendtes han i Forbindelse med
den ene eller anden danske Rigsraad til Kurfyrsten for at paaskynde
hans Hjælp. At Resultatet af disse Anstrengelser ikke blev større,
gjorde intet Skaar i Regeringens Tillid til ham. Da Fredsforhandlingerne
efter Fyns Generobring var paabegyndte først i 1660,
sendtes F. A. sammen med sin nu forsonede Svigerfader Grev
Rantzau til Gottorp for at indlede Fredsforhandlinger med Hertugen,
men da de danske Krav om Kbh.forligets Ophævelse og
Lenshøjhedens Genindførelse viste sig uigennemførlige, endte
Mødet resultatløst.
Det er et mærkeligt Vidnesbyrd om den faste Stilling, som F. A.
allerede havde erhvervet sig ved det danske Hof, at der, til Trods
for de hidtil naaede smaa Resultater, straks derpaa betroedes ham
alene en vigtig Sendefærd, nemlig til England, og det skønt han
selv havde ønsket, at Kongen kunde have fundet et »kapablere
Subjekt«. Denne Gang kronedes hans Anstrengelser med større
Held. Efter at han i Aug. 1660 var ankommet til England, lykkedes
det ham, der var udstyret med Titlerne »Gehejmeraad« og
»Vicestatholder i Hertugdømmerne«, ikke blot at faa genoprettet
det gode Forhold mellem Rigerne, der havde været afbrudt under
Republikkens Tid, men ogsaa 13. Febr. 1661 i Whitehall at faa
undertegnet en Alliance- og Handelstraktat mellem Danmark
og Storbritannien, hvorved bl. a. Danmark opnaaede Løfte
om Hjælp under en Forsvarskrig og om at blive behandlet som
»mest begunstiget Nation« i Handels- og Toldforhold.
Meget var forandret i Danmark, da A. vendte tilbage. Enevælden
var indført, og som dens Tilhænger kom han snart til at høste
Frugterne heraf. Lille Juleaften 1661 udnævntes han til Statholder
i Kbh. og fem Dage senere til Assessor i Statskollegiet. Det var
i disse Aar navnlig den udenrigske Politik, som fængslede ham, og
hvorpaa han sammen med sin Svigerfader, Premierministeren,
havde Hovedindflydelsen. Han stod som Tilhænger af en forsigtig
Politik, snarere med Hældning til Kejseren end til Frankrig;
i øvrigt viste han sig som ivrig »enevolds«, som da han under Forhandlingerne
om et Ægteskab mellem Kurprinsen af Sachsen og
Kongens ældste Datter Anna Sophie energisk værnede om Kongens
Eneret til at indrette Successionen ved den kommende »Lex regia«.
Ogsaa i økonomisk Henseende høstede han Fordel af sit monarkiske
Sindelag. Allerede i Sommeren 1659 havde han fra sin Svigerfader
modtaget Tranekær Len paa Langeland som Pant for et Tilgodehavende
hos Kronen paa 62 000 Rdl., og dette blev siden en
uindløst Ejendom i hans Slægt. Paa Slotsholmen i Kbh. erhvervede