Bind 1 - Rosekamp

Asfrid. 545
Aarh. rejste for sin Søn Kong Sigtryg i Nærheden af Slesvig By.
Den ene Sten blev 1797 gravet frem ved Vedelspang, den anden
fandtes 1887 i Grundvolden af en af Bastionerne paa Gottorp. —
At dømme efter Faderens Navn var A. vistnok dansk, men hun var
gift ind i en svensk Erobrerslægt. Runestenenes Gnupa maa nemlig
identificeres med Ghnuba, Danernes Konge, som ifølge den sachsiske
Historieskriver Widukind, der skrev ca. 970, blev betvunget
af Henrik Fuglefænger — sandsynligvis 934. Han maa sikkert
ogsaa identificeres med den Chnob, som Adam af Bremen med
Svend (II.) Estridsen som Hjemmelsmand nævner som Søn og
Efterfølger af Olaf, der kom fra Sverige og vandt det danske Rige
med Vold og Vaaben. Andetsteds omtaler Adam med samme
Hjemmelsmand Sigerich — aabenbart Runestenenes Sigtryg —
som den, der fulgte efter Olaf, Sveernes Fyrste, og hans Sønner,
men snart blev fortrængt fra Herredømmet. Hvad den litterære
Overlevering giver dunkelt og fattigt, faar en mærkelig Bekræftelse
derved, at Vedelspangstenen har svenske Runeformer og Sprogformer;
Indskriften er hugget af en svensk Runerister.
L. Wimmer: De danske Runemindesmærker, I, 1893—1908, S. 48—72.
Adam af Bremen, udg. af B. Schmeidler, 1917, S. 48, 53. Widukind, udg. af P.
Kehr, 1904, S. 51. V. la Cour i Sønderjyllands Historie, I, 1931, S. 249—66,
512—15 (med Oversigt over den videnskabelige Diskussion).
Ellen Jørgensen.
Asger (el. Asker), se Asser.
Aslaksen, Kurt, 1564—1624, Professor. F. 28. Juni 1564 i Bergen,
d. 7. Febr. 1624 i Kbh., begr. i Frue K. Forældre: Borger i Bergen
Aslak Mogensen og Christine Jacobsdatter. Gift 1603 med Barbara
Olufsdatter, f. ca. 1586, d. 12. Nov. 1628, D. af Raadmand, senere
Borgmester i Kbh. Oluf Mortensen (d. 1606) og Maren Petersen.
I K. A.s unge Aar tog Biskoppen i Bergen, Dr. med. Jens Skjelderup,
sig af ham, og paa dennes Foranledning kom han fjorten
Aar gammel ned til Danmark i Haab om der at faa en grundigere
Undervisning, end han kunde faa i sin Fødeby. 1578 blev han
optaget i Malmø Skole, og fra denne afgik han 1584 til Universitetet.
Kapitlet i Bergen understøttede ham under hans Studeringer.
Da Regeringsraadet 1590 skrev til Professorerne om at tildele ham
et af de fire kongelige Rejsestipendier, maa han have tildraget sig
Opmærksomhed ved sin Flid og sine Evner. Imidlertid kom
han først til at gennemgaa en Skole hos Tyge Brahe paa Hven, til
hvis troeste og mest begavede Disciple han maa regnes. 1593 tog
han Magistergraden, og kort efter rejste han udenlands, støttet
Dansk biogralisk Leksikon. I. Dec. 1932. 35