Bind 1 - Rosekamp

Adeler, Cort. 115
privilegeret Tømmerhugst, og som var beliggende i hans Fødeegn
ved Skien, men Marinen lagde saa stærkt Beslag paa hans
Tjeneste, at han i hvert Fald ikke for længere Tid kunde glæde sig
ved at bo i sit egentlige Fædreland, og ganske kort før sin Død
afhændede han disse Ejendomme til Broderen, Viceamtmand i
Bratsberg Amt, Niels Sørensen A. Desuden modtog han af Kongen
som Vederlag for Udgifter paa den beordrede hollandske Rejse
en Godtgørelse i Jordegods af 6000 Dlr.s Værdi, og det var ganske
i sin Orden og med Kongens Billigelse, at han, ligesom saa mange
fremragende Embedsmænd, var med til at fremme nationale
Handelsforetagender. Salthandelens uheldige Skæbne gik ham
imidlertid meget nær, og dette i Forbindelse med Kongens Forsøg
paa ved langtrukne Forhandlinger at unddrage sig de lovede
Flaadeudrustninger, der var Forudsætningen for de betydelige
Indrømmelser, som A. havde opnaaet under Sendelsen til Holland,
bevirkede, at han følte saa liden Tilfredsstillelse ved sin Gerning,
at den hollandske Gesandt le Maire i en Skrivelse af 7. Sept.
1666 kunde meddele hjem, at Tiden nu sikkert var moden til at
tilbyde A. en Admiralspost i Holland.
Tanken om at genoptage Handelen paa Ostindien havde ofte
været fremme, og A. arbejdede ihærdigt paa Spørgsmaalets
Realisation, og det skyldtes i væsentlig Grad ham, at en Ekspedition
blev udrustet 1668. Da Forsøget faldt overmaade heldigt ud og
gav Løfte om betydelige Indtægtskilder for Landet, oprettedes Det
ostindiske Kompagni 1670 med A. som selvskreven Direktør.
Kompagniet, der vel var selvstændigt, havde dog en nøje Tilknytning
til Flaaden, der baade leverede Skibe, Udrustning og Personel,
og A.s Gage i Marinen reduceredes, idet hans Fortjeneste
som Direktør betragtedes som en Embedsindtægt.
Ved Krigens Udbrud 1675 fik A. Overkommandoen over den
udrustede Flaade og tog i Aug. Station i Østersøen. Det kom
ikke til noget Sammenstød med den svenske Flaade, stærke
Storme og Sygdom blandt Mandskabet hemmede begge Flaaders
Bevægelser. Midt i Okt. blev A. selv angrebet af Epidemien, men
desuagtet holdt han Søen og gik imod Krigsraadet, der vilde,
at Flaaden af Hensyn til den almindelige Tilstand og det stormfulde
Vejr skulde søge til Kbh. A. skriver saaledes i sin Indberetning
23. Okt.: »Vi har vel udi Krigsraadet resolveret os for København
at begive, mens saasom jeg considereret har, at Fjenden skulde
gloriere, dersom vi for hans Skyld Søen quitterede, saa er jeg
resolveret her under Stevns at forblive paa det Eders May. Flaade
lige saavel ved Respecten bliver, at holde Søen som de Svenske,
8*