Bind 1 - Rosekamp

Arnkiel, Troels. 523
nåchtischen Volker Leben, Thaten und Bekehrung. Ausfiihrliche
Eroffnung«), indeholdende foruden Optryk af de ovennævnte
Skrifter (I—II) tillige en Fremstilling af Hedenskabets Grave og
Runestene (III) samt vore Forfædres Omvendelseshistorie (IV).
Arbejdet er et blandt talrige Vidnesbyrd om Tidens vaagnende
Sans for Oldtidens Mindesmærker, en broget Blanding af antikvariske
Efterretninger vedrørende alle Jordens Folkeslag, ofte tydet
paa en fuldkommen vilkaarlig Maade. Ved Siden deraf indeholder
dog Bd. III adskillige værdifulde Bemærkninger, byggende paa A.s
egne Iagttagelser og Gravninger, ligesom han ved Brevveksling
med arkæologisk interesserede Embedsbrødre (Blanck i Oversø,
Clausen i Toftlund, Reimer i Hammelev) har skaffet sig flere
Oplysninger.
A.s Opfattelse af Halvøens etnologiske Forhold svarer i alle Henseender
til hans Samtids. I »Cimbrien« boede oprindelig kun Jyder,
Sachser, Vender og Friser, og af disse havde Sachserne hjemme i
Landet op til Kolding. Først senere trængte Danerne ind. Bag
denne Opfattelse ligger ingen danskfjendtlig Tendens, og hans
Værk er paa intet Punkt præget af Uvillie mod det danske Folk.
Politisk følte han sig derimod stærkt bundet til Hertugen, og hans
udpræget gottorpske Sindelag gav sig f. Eks. til Kende i hans
Omtale af Roskildefreden (1658), der gjorde Hertugdømmet til et
»suverænt, frankt og frit Land«.
J. Moller: Cimbria Literata, I, 1744, S. 22—-24. Kirkehist. Saml., 4. Rk.,
I, 1889, S. 34- yUh h Cour (A D Jørgensen)_
Arnold, d. ca. 1124, Biskop af Roskilde. Han nævnes af Ælnoth
som Knud (II.) den Helliges Kapellan og er vistnok identisk med
den A., der staar som Vidne i Kong Knuds Gavebrev til Lunds
Domkirke 1085. 1088 eller 1089 gjorde Kong Oluf (I.) ham til
Bisp af Roskilde. Han fornyede Domkirkens maleriske Udsmykning
og byggede en Stenmur omkring Kirken, men skildres i øvrigt
i Roskildekrøniken som en svag Mand, lidet egnet til at styre. Da
de sjællandske Bønder ført af Peder Bodilsen rejste Kravet om, at
Præsterne skulde leve i Cølibat, kunde han ikke beherske Stormen
og værne sine Præster mod Overlast, gammel og skrøbelig som han
var. Han døde Aaret efter disse Uroligheder i Kong Niels' 21.
Regeringsaar — antagelig 1124 — i Landflygtighed, hedder det
i Roskilde Domkirkes Dødebog.
Hos Peder Olsen, Hamsfort og Bartholin indbyrdes samstemmende Notitser,
hentede fra den nu tabte Dødebog fra Roskilde Domkirke. Necrologium
Lundense ved L. Weibull, 1923, S. 73. Jglfea Jørgensen_