Bind 1 - Rosekamp

Andersen, Niels. 383
falden ved Valget i Nykøbing M. blev han 28. Sept. 1886 valgt
ved et Suppleringsvalg i sin Fødeegn (Vestervig-Kredsen), hvor
han genvalgtes indtil 1903, da han overgik til Thisted-Kredsen,
som han repræsenterede, indtil han ved Valget 1909 trak sig tilbage.
A. udfoldede en betydelig Virksomhed som Politiker. Han sluttede
sig til Højre, men gik i Jernbanespørgsmaal ofte imod daværende
Trafikminister Ingerslev, og dette førte til, at Venstre ved Behandlingen
af Lovforslaget om Statsbanedriftens Ordning i Samlingen
1891—92 valgte ham til Ordfører. Ogsaa paa andre
Omraader gjorde A. sig stærkt gældende. Han hørte til de Rigsdagsmænd,
der forholdsvis sjældent tog Ordet, men hvis Taler
altid paahørtes med stor Opmærksomhed. Foruden Jernbanespørgsmaal
beskæftigede han sig særlig med Havne- og Beskatningsspørgsmaal,
kommunale Forhold, Fiskeri-, Ulykkesforsikringsog
Arbejderspørgsmaal. — A. var Sogneraadsformand i Gentofte
Kommune 1889— 1 9°° °S Amtsraadsmedlem 1889—1910.
Den største Indsats i det offentlige Liv har A. dog ydet ved
Dannelsen af Arbejdsgiverforeningen af 1896 og ved dennes senere
Udvidelse til Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening 1898. A.
ønskede, at Arbejdsgiverforeningen skulde blive »den fremtidige
Hindring for Strid mellem Arbejdere og Arbejdsgivere«, og ved
Afslutningen af den store Lockout 1899 blev der først og fremmest
ved hans Medvirken ved Forliget af 5. Sept. 1899, der bestaar
uændret den Dag i Dag, skabt et Retsgrundlag for Arbejdsforholdene,
som i Forbindelse med den 1900 gennemførte Arbejdsdomstol
Den permanente Voldgiftsret (fra 1910 Den faste Voldgiftsret),
der afgør de retslige Stridsspørgsmaal Arbejdsgivere og Arbejdere
imellem, dannede en i hele Verden enestaaende Ordning, der senere
paa forskellige Omraader har været Forbillede for Sverige og Norge.
A. var en meget myndig og dygtig Formand og førte Foreningen ind
paa det faste Grundlag, paa hvilket Eftertiden har bygget, og hans
Førerskab vandt fra alle Sider fuld Anerkendelse. Han nedlagde sit
Formandshverv 8. Maj 1907, men ledede dog det første nordiske
Arbejdsgivermøde 12. og 13. Nov. s. A. og var i høj Grad medvirkende
ved de for Samarbejdet mellem de nordiske Arbejdsgivere
grundlæggende Beslutninger, som da blev taget. 21. Maj 1908
blev han udnævnt til Foreningens Æresmedlem.
Saavel inden for det politiske og kommunale Liv som inden for
Erhvervslivet beklædte A. en stor Mængde Tillidshverv, som
Landvæsenskommissær, Formand for Entreprenørforeningen, Arbejdsgivernes
Ulykkesforsikring, Danske Lloyd, Bankraadet for
Laane- og Diskontobanken, Medlem af Overskatteraadet o. m. a.