Bind 1 - Rosekamp

Abildgaard, P. C. 71
ogsaa A.s Kastetøj, der i lidt modificeret Form stadig benyttes ved
en lang Række Operationer. Ogsaa i Udlandet anvendes denne
Kastemetode, sædvanlig under Betegnelsen den danske Kastemetode.
I Aarene 1774—78 var A. Præsident i Landhusholdningsselskabet
og havde sikkert væsentlig Andel i dets betydelige Virksomhed
til Landbrugets Fremme.
A. havde en vid Arbejdsmark; man forbavses over, at han endnu
de første Aar efter Veterinærskolens Oprettelse stadig fik Tid til
at passe sin Lægegerning, ja 1775 blev han endog Stadsfysikus i
Kbh. Viborg antegner ogsaa hans ivrige Deltagelse i »Jordemodercommisionens,
Quarantaine-Gommisionens og Collegii medici Forretninger«.
A. virkede desuden i Selskabet for Druknede og Skindødes
Redning og var Medlem af Kommissionen til Forbedring af
Kbh.s Brandvæsen.
Som Videnskabsmand var A. i en sjælden Grad alsidig, især
dyrkede han Naturvidenskaberne. Blandt hans Skrifter findes Resultaterne
af hans vidt omfattende Viden og Forsken i Fysik, Kemi,
Mineralogi, Zoologi, Botanik og Fysiologi. Der er Grund til her
at fremhæve, at han var den første, der foretog en mineralogiskkemisk
Undersøgelse af det grønlandske Mineral Kryolit. Han
paaviste 1799, at det var et hidtil ukendt Mineral, der indeholdt
Fluor og Aluminium. Allerede n. A. fik Mineralet Navn af en
portugisisk Mineralog d'Andrada, og den tredie Bestanddel, Natrium,
blev paavist af Klaproth. A.s zoologiske Virksomhed er
vel af mindre Omfang, men omtales dog af Kendere som »egnet
til at indgyde Respekt«; den »bærer Vidnesbyrd om en fremragende
videnskabelig Begavelse«. Dette træder tydeligst frem i hans Afhandling
om Slimaalen, Myxine (»Schriften der Berliner Gesellschaft
naturforsch. Freunde« X, 1792) og i hans Bemærkninger om
en hos Hundestejlen snyltende Bændelorm, Schistocephalus solidus
(Naturhistorie-Selskabets Skrifter I, 1790). For det første af disse
Dyr paaviste A. gennem en anatomisk Undersøgelse, at det ikke
som hidtil sædvanlig antaget hørte til Linnés Vermes, men var et
Hvirveldyr. For Bændelormens Vedkommende paaviste han ved
Fodringsforsøg — en dengang ukendt Metode —, at den i Hundestejlens
Krophule levende Snylter, naar Hundestejlen fortæres af
Vandfugle, udvikler sig videre i disses Tarme, som han rigtig formoder,
til Kønsmodenhed. Ogsaa hans Afhandlinger om Infusionsdyrenes
Oprindelse (Naturhistorie-Selskabets Skrifter III,
1793) og om Megatheriet (Vid. Selsk. Skr., Ny Samling V, 1799),
som han maatte snige sig til delvis at aftegne under sit Besøg i