Bind 1 - Rosekamp

Ahlefeldt, Frederik. 173
Birgitte A. (ca. 1600—32). Gift i° 26. Dec. 1656 med Grevinde
Margarethe Dorothea Rantzau, f. 8. Marts 1641 paa Rendsborg
Slot, d. 16. Aug. 1665 i Itzehoe, D. af Statholder i Hertugdømmerne
Grev Christian R. (1614—63) og Dorothea Rantzau (d. 1662).
2° 1. Dec. 1668 paa Emichsburg med Grevinde Marie Elisabeth
Leiningen-Dagsburg, f. 10. Marts 1648, d. 13. April 1724 paa
Augustenborg, D. af Grev Frederik Emich til L.-D. (1621—98)
og Sibylla, Grevinde af Waldeck (1619—78).
F. A., som i 9. Led nedstammede fra Valdemar Atterdags Raad
Benedict A., var født paa et af Sønderjyllands største Godser
Søgaard. Hans Oldefader, Hans A. til Seestermuhe (d. 1559),
havde tilgiftet sig den ene Halvdel af den gamle Slægtsgaard.
F. A.s Moder var Medarving til Gaardens anden Halvdel, saa at
Forbindelsen mellem Forældrene lagde Grunden til den Samling
af de to Dele paa een Haand, som det senere lykkedes Sønnen at
gennemføre. Endelig ejede F. A.s Fader desuden de to Ladegaarde
Grøngrøft og Aarup, saa at alt tyder paa, at det Hjem, hvori Slægtens
berømteste Medlem voksede op, var præget af solid Velstand.
F. A. mistede ni Aar gammel sin Moder. Da han var eneste
Søn, blev der intet sparet paa hans Opdragelse, og denne afsluttedes
med en Udenlandsrejse til Tyskland, Frankrig og Nederlandene,
der strakte sig over en lang Aarrække (ca. 1645—5 1 )- O m
hans Studier under denne vides intet, men hans senere Liv vidner
om, at han som saa mange unge Adelsmænd sikkert har lagt sig
efter Jura og Statsvidenskab. Derimod findes der utvetydige
Vidnesbyrd om hans stolte og hidsige Sind, der baade i Paris og
Amsterdam indviklede ham i Klammerier og Dueller. Det sidstnævnte
Sted skyldtes det kun hans Frænde Ditlev A.s Indgriben,
at han slap levende ud af Øvrighedens Hænder. Det maa endelig
antages, at F. A. som ung, rig Adelsmand flere Steder har faaet
Adgang til Samfundets højeste Kredse, thi straks efter sin Hjemkomst
viser han ved Hoffet en Verdensmands Scenevanthed, der
ikke kan være erhvervet i de slesvigske Adelsgaarde.
I Begyndelsen af i65o'erne var han atter hjemme. Hans Fødegaard
laa hærget og afbrændt efter Torstenssonfejden. For den
ærgerrige og virkelystne unge Mand var Banen klar. Han var
sikkert allerede paa dette Tidspunkt besjælet af de monarkiske
Ideer, som han havde set gaa sejrrige ud af Frondekrigen i Frankrig,
og ligesom mange af sine Standsfæller søgte han hellere til Kbh.
end til Gottorp, hvor den borgerlige Bureaukratisme sad i Højsædet.
I Maj 1654 udnævntes han til kgl. Overskænk, og idet han,
ligesom sine to Fætre, Hans A. til Stendorf og Frederik A. til