Bind 1 - Rosekamp

Algreen-Ussing, Tage. 247
hed og hensynsløse Gaaen paa, den Selvsikkerhed og temperamentsfulde
Polemik, der prægede hans æstetiske Debutsmaaskrifter,
er heller ikke fremmede for hans tidligste juridiske Arbejder. Ved
sine voldsomme Vingeslag er han en fremmed og vild Fugl blandt
sine Fagfæller. Karakteristisk for hans hele Tænkesæt er saaledes
Fortalen til den af ham 1824 leverede forkortede Oversættelse af
C. F. Hommels under Pseudonymet Alexander von Joch udgivne
»Uber Belohnung und Strafe nach Turkischen Gesezen« (1770),
der viser saavel svigtende Problemsans som letkøbt Dom og utilstrækkelig
Viden. Hans umiskendelige Iver for det juridiske Studiums
Fremme i Forbindelse med en ivrig litterær Ærgerrighed
affødte »Anmærkninger til Personretten vedføiede Etatsraad Hurtigkarls
System og nærmest affattede til Brug for den lovstuderende
Ungdom« (1823) °§ »Anmærkninger til Tingsretten« (I—II,
1825), for største Delen kritiske og supplerende Bemærkninger til
den foreliggende Litteratur, først og fremmest A. S. Ørsteds Undersøgelser,
som A.-U. hist og her næsten ordret indfører, da »de ikke
syntes at kunne fremsættes paa en heldigere Maade«. Den overvældende
Benyttelse af Ørsteds Værker fremkaldte hos A.-U.s
Kritikere baade nu og senere utvetydige Antydninger om Plagiat
og paadrog Forfatteren af Ørsted selv en skarp Paatale i 2. Del af
dennes Haandbog (1825), P aa hvilken Anke A.-U. i 2. Bind af
Tingsretten gav et pebret og lidet høfligt Svar. Noget større Selvstændighed
fremtræder i de processuelle, familie- og strafferetlige
Bidrag, der udgør A.-U.s Andel i de af ham med hans aandsbeslægtede
Ven H. Marius Svane (s. d.) 1824 offentliggjorte »Juridiske
Afhandlinger« og endnu mere i et Par tingsretlige Afhandlinger
i det af A.-U. redigerede »Bibliothek for dansk Lovkyndighed«
(I, 1833, II, 1837). Brugbar som Haandbog, men videnskabelig
betydningsløs, var A.-U.s »Haandbog i den danske Kriminalret«
(I : —II 1829; den næsten berygtede højtravende Dedikation til
P. C. Stemann er udeladt i 4. Udg. 1859), der blev stærkt medtaget
i Dansk Litteraturtidende 1830 og i Maanedsskrift for Litteratur
III (1831) slaaet til Jorden med knusende Kølleslag af J. E. Larsen,
som ikke forstod Spøg i videnskabelige Anliggender; A.-U.s Svar
paa Larsens Recension — i Kriminalrettens 2. Udg. 1831 — er
paafaldende mat. A.-U.s »Haandbog i den danske Arveret« (1855)
var den første samlede Fremstilling af de herhen hørende Regler
paa Grundlag af den Ørsted'ske Arveforordning af 21. Maj 1845;
den tabte ganske Terræn, da F. C. Bornemanns overlegne arveretlige
Forelæsninger udgaves 1864. Ypperst i A.-U.s Produktion
er hans omfattende Haandbog »Læren om Servituter og andre