Bind 1 - Rosekamp

222 Alberti, P. A.
sst., D. af Grosserer, Dampskibsekspeditør Niels M. (1827—83)
og Caroline Nicoline Marie Soelberg (1835—78). Ægteskabet opløst
1898; hun gift 2 0 med Kammersanger P. Cornelius (s. d.).
2° 14. Juni 1906 i Kbh. (Frue) med Anna Victoria (Thora)
Bendix, f. Sundberg, før og efter gift med Kapelmusikus Frits
Bendix (s. d.). Ægteskabet opløst 1909.
A. blev Student 1868 fra Borgerdydskolen i Kbh. og cand. juris
1873; han kom derefter paa sin Faders Kontor og blev 1876 Overretssagfører,
1881 Højesteretssagfører. Gennem sit Hjem var han
tidlig kommet i Forbindelse med det sjællandske Venstres Mænd,
og skønt han ikke fra først af vandt stor Sympati hos dem, gled
han efterhaanden ind som Faderens Arvtager i den sjællandske
Bondestands Sparekasse. Han havde fra Begyndelsen ikke noget
godt Navn som Sagfører og lagde allerede nu et af sin Karakters
Hovedtræk for Dagen, Spillelysten. Han drev tvivlsomme Byggespekulationer
i Ejendomme paa Nørrebro og nævnedes som haardhændet
Pengepolitiker. Allerede før 1887 optog han hele sin
Mødrenearv. Politisk ansaa man ham for indifferent eller for
hældende til Højre, og det var ikke uden Modstand inden for
Sparekassen, da han 1887 paa Forslag af Faderen blev dennes
Stedfortræder; efter C. C. A.s Død valgtes han til Formand med
tre Fjerdedels Majoritet. Allerede 1888 havde han stiftet Brandforsikringen
for mindre Landejendomme og Smøreksportforeningen,
af hvilke navnlig den sidste blev omfattende og indbringende.
Det blev mere og mere A., der enevældig styrede Sparekassen og
navnlig Eksportforeningen, og de skabte ham rige Muligheder
for allehaande Transaktioner, saaledes fra 1891 for at spekulere i
Guldmineaktier. H. J. Dønnergaards (s. d.) Optræden mod A.s
Regnskaber 1889 og hans senere Domfældelse vakte en vis Mistanke
mod A., men i det hele var hans Anseelse nu stigende blandt de
sjællandske Bønder. 1892 kastede han sig ind i Politik og valgtes
mod Hørup i Køge paa et antisocialistisk Reformprogram, idet
han fik Størstedelen af Højres Stemmer og siden blev genvalgt.
Han, der først og fremmest angav som sit Maal »at sætte en Bom
for Socialismen«, sluttede sig hurtigt til det forhandlende Venstre
og stiftede 1892 Dagbladet »Dannebrog« til Støtte for sin Politik.
Han deltog i Bojsens Forligsforhandlinger 1893—94, men var en
af de fjorten moderate, der sprang fra ved det endelige Forlig 1894,
maaske fordi han ikke fandt Venstres Krav paa Magten tilstrækkelig
pointeret. I de følgende Aar sluttede han sig til Venstrereformpartiet
og kom mere og mere frem i første Række; han hævdede stadig
Modstanden mod Socialismen, var 1897 ivrig for at bevare Mini-