Bind 1 - Rosekamp

Ahlefeldt-Laurvig(en), William. 203
Fra Gesandtvirksomheden i Wien kaldtes A.-L. midlertidig hjem
for 1906—07 at virke som Medlem af Kommissionen til Udenrigsministeriets
Omorganisation. Sammen med sin Ven, Kontorchef,
senere Amtmand Axel Vedel, deltog han energisk i Udvalgsarbejdet,
og Udvalgsbetænkningen, der kom til at danne Grundlaget
for Kommissionens Indstilling, blev i høj Grad præget af
A.-L.s Synspunkter. Opgaven var at reformere det danske Udenrigsstyre
i mere moderne, praktisk Retning, d. v. s. dels sammensmelte
den diplomatiske og konsulære Uddannelse, dels udvide
den konsulære Virksomhed for derved at tilvejebringe intimere
Føling med Erhvervslivet.
Et halvt Aar efter, at den nye Organisation var lovfæstet af
Rigsdagen, fik A.-L. selv den betydningsfulde Opgave som Udenrigsminister
at føre Ordningen ud i Livet. Stærkt interesseret i
dansk indre Politik havde han aldrig lagt Skjul paa sine demokratiske
Anskuelser og kunde uden Vanskelighed som oprigtig Tilhænger
af Venstres Politik overtage Udenrigsministerposten i
Ministerierne Neergaard og Holstein-Ledreborg Okt. 1908—•
Okt. 1909 og igen i Ministeriet Berntsen Juli 1910—Juni 1913.
Den almindelige Udenrigspolitik, først og fremmest Forholdet til
Tyskland, ledede han i besindig og absolut neutral Aand i fuld.
Overensstemmelse med Venstrereformpartiets Grundopfattelse:
Forbedring af Forholdet til Tyskland og Undgaaelse af enhver
alvorlig Misstemning.
Sin Hovedindsats i dansk Udenrigsstyre ydede A. dog uden
Tvivl i Gennemførelsen af Udenrigstjenestens Reorganisation efter
de i Kommissionsbetænkningen nedlagte Synspunkter. Navnlig
søgte han at fremme Vekselvirkningen mellem den diplomatiske
og konsulære Tjeneste og holdt strengt paa, at diplomatisk Avancement
var absolut betinget af forudgaaende konsulær Virksomhed.
Mere end sædvanlig tog han ved Embedsbesættelser Hensyn til
personlig Dygtighed og Uddannelse i det praktiske Liv. Ogsaa
Udenrigsministeriets Forhold til Pressen laa ham stærkt paa Sinde,
og i hans Tid fæstnedes den mod Pressen vendte Side af Udenrigsministeriets
Virksomhed i Form af et Pressebureau. Med aldrig
svigtende Interesse gik han op i Ministeriets Arbejde i alle Detailler,
og med rastløs Energi drev han paa, at alt Arbejde udførtes saa
hurtigt og omgaaende som muligt. I Forbindelse hermed stod
ogsaa hans Interesse for den dengang saa stærkt paakrævede Omorganisation
og Modernisering af Udenrigsministeriets Arkiv.
Det var denne Ihærdighed i det daglige Arbejde, der særlig
prægede A. i hele hans Færd, og som ingen, der da virkede i Uden-