Bind 1 - Rosekamp

. 34^ Andersen, H. JV.
der fra første Færd været sat Maal og lagt Plan saa klart, som man
sjældent ser det, og trods det vældige Indbrud og Nedbrud i denne
Plan, som Krigen var, hvor det kun maatte gælde Dagen og Vejen,
er Maalet fastholdt og Hovedlinierne i Planen genoptaget og fulgt
efter Krigen til Dagen i Dag. Dette Maal og disse Hovedlinier,
d. v. s. Vejene, Midlerne til at naa Maalet, er i strengeste Forstand
A.s Ejendom; de er udsprunget af hans i Villieslivet staalsatte, i
Udtryk og Form afdæmpede Personlighed. De ligger klart fremme
allerede i Prospektet af 20. Marts 1897, ved hvilket der indbydes
til Aktietegning i Kompagniet, og i A.s Indberetning til Grosserer-
Societetets Komite (1900), og de er tidligt udkrystalliseret i knapt
formede Sætninger og enkelte Ord, som man atter og atter støder
paa i A.s Udtalelser. I Forbindelse med det praktiske Resultat
til i Dag af A.s Virksomhed kaster denne knappe Ordsamling fuldt
Lys over hans konstruktive Personlighed og syntetiske Evne. I Der
er|derfor al Grund til at stille disse Ord i Midtpunktet, naar man
vil forsøge en biografisk Redegørelse for ham. Ordene er med
Hensyn til Maalet: »at erhverve til Danmark udefra«, og hvad
Midlerne angaar: at det skal ske ved »Vekselvirkning, Gensidighed
og Konsolidering«. Det kan ikke betones stærkt nok, at disse fire,
stadigt fremdragne Anvisninger danner et organisk Hele. Maal og
Midler »vekselvirker« med hinanden; der skal tjenes Penge ind til
Danmark udefra, men saaledes at de nedfældes i nye Foretagender
eller i Udvidelsen af gamle, der skaffer Arbejde — Vekselvirkning
— og saaledes, at de ikke erhverves ved ensidig Udnytten af
de fremmede, oversøiske Foretagender, man handler med, men
at der ogsaa levnes disse en Fortjeneste, som gør dem interesserede
og bringer dem fremad — Gensidighed.
I A.s Maalsætning er der straks en afgørende Forskel mellem
0. K. og dets Forgænger, hvis man tør bruge dette Udtryk, fra
det 18. Aarhundrede: Det Asiatiske Kompagni. Ogsaa her havde
man fra først af sat sig Udviklingen af den danske Produktion som
Maal, men det viste sig, at Afsætningen af vore Fabrikata i Kina
ligesom af andre europæiske Varer kun var ganske ringe, saa at
Kinaskibene næsten altid sejlede ud med en meget lille Ladning
eller slet ingen, hvorimod de medførte store Beholdninger af Sølv
i Piastre til Indkøb af Returladninger, og herfor købte man Te,
Silketøj, Porcellæn, Sukker, Kaffe, Tobak og mange andre Produkter,
men alle eller overvejende Konsumgoder, til Dels endog
rene Luksusvarer. Ser man til Belysning af Maalsætningen hos
A. paa den Del af 0. K.s Virksomhed, der omfatter den østasiatiske
Rute, faar man et Billede, der snarest er Modsætningen til det, som