Bind 1 - Rosekamp

.So Abrahams, jV. C. L.
Oehlenschlåger traadte op imod Baggesen. 1819 foretog han en
Rejse til Tyskland og Frankrig. Efter sin Hjemkomst 1820 tog
han igen fat paa sine gamle Beskæftigelser og blev tillige Prokuratorfuldmægtig,
da han agtede at vælge Sagførervejen. Imidlertid
forekom denne Vej ham snart for trang, og da hans Forkærlighed
for Studiet af Fransk stadig voksede, satte han sin Hu til en Docentplads
heri ved Universitetet, hvor denne Post i nogle Aar havde
staaet ledig efter Pueraris Bortrejse. De Skridt, han foretog for
at opnaa en saadan Stilling, førte imidlertid ikke til Maalet. Han
vedblev at føre et behageligt Selskabsliv og var med til at stifte
og udvikle Studenterforeningen. 1825 fik han endelig Tilbud om
at blive Prøveprokurator, men da der samtidigt viste sig en gunstig
Lejlighed til en længere Udenlandsrejse (med den unge Musiker
Nic. Gerson), foretrak han denne. Rejsen, der varede tre Aar og
gik gennem Tyskland, Italien, Schweiz og Holland, bragte ham i
Forbindelse med mange interessante Personligheder og gav ham
rig Lejlighed til at studere Musik, Sprog og Kunst. Kort efter
sin Hjemkomst forsvarede han (1828) for Magistergraden sin Afhandling
om Wace's »Roman de Brut« (»De Roberti Wacii carmine
quod inscribitur Brutus dissertatio«). Afhandlingen ledsagedes af
et Aftryk af den Del af Digtet, der handler om Hengest og Horsa,
med en dansk Oversættelse paa Vers. 1829 blev han Lektor i
Fransk ved Universitetet og 1832 Professor extraord.; 1839 overtog
han tillige Tysk. 1844 udgav han »Description des manuscrits
francais du moyen åge de la Bibliothéque Royale de Copenhague«,
1845 en »Fransk Sproglære til Skolebrug«, der kom til at opleve
mange Udgaver, og 1848 en ældre fransk Oversættelse af Castigliones
»Cortigiano« (»Balthasari Castilionei Aulici liber tertius secundum
veterem versionem gallicam«), men for øvrigt synes han
ikke at have været videre berørt af det Opsving i Studiet af Fransk
og romanske Sprog, der hidførtes ved Diez' »Grammatik der
romanischen Sprachen« (1836—43). Hans Forelæsninger beskæftigede
sig i Almindelighed med fransk Litteraturhistorie og skal
have været livfulde. 1852 forlod han Universitetet for at overtage
Posten som Notarius publicus. Han var i en Række af Aar Formand
i Kunstforeningen, hvis »Historie og Virksomhed« han
skildrede 1864, og i Samfundet til den danske Litteraturs Fremme.
Efter hans Død udkom, først udtogsvis i »Nær og Fjern« 1872—73,
senere i Bogform (1876) hans ufuldendte Selvbiografi »Meddelelser
af mit Liv«, der giver en højst interessant og fængslende Skildring
af hans Ungdom og de mange fremragende Personligheder, han
havde været i Berøring med. Hans store danske Brev- og Autograf-