Bind 1 - Rosekamp

Andersen, Jacob. 361
museum samt Inspektør ved samme. — A. var Sekretær ved det
nordiske Postmøde i Stockholm 1903 og er Redaktør for Danmark
af »Nordisk Posttidskrift«. Han var i flere Aar Sekretær i Toldog
Trafiketaternes Centralorganisation og dens Formand 1912—14,
var 1907—08 Medlem af Etaternes Lønningsudvalg og 1912—14
Udgiver og Redaktør af »Civiletaternes Maanedsblad«. A. har i
Tidens Løb udfoldet en livlig Skribentvirksomhed og bl. a. udgivet
»Det kgl. danske Postvæsens Historie« (1905 i »Dansk Portrætgalleri«,
I), »Adskillelsen fra og Genforeningen med Sønderjylland«
(1924 i »Det danske Postvæsen 1624—1924«) samt tre Bind Erindringer,
»Fra Bondens Thy til Kongens By«, »Fra Hovedstaden til
den nye Grænse« (begge 1926) og »Omkring Genforeningen« (1929);
desuden har han skrevet en meget lang Række Artikler i Fagblade.
— Tegning af Henrich Hansen, Aarhus.
Dansk Postblad 22. Aug. 1911. Aarbog for det danske Postvæsen, 1912.
Ovenn. Erindringer. ff Hjorth-Nielsen.
Andersen, Jens (d. 1431), Biskop, se Lodehat.
Andersen, Jens, kaldet Bældenak, d. 1537, Biskop i Odense.
F. antagelig inden 1468, d. 1537 i Liibeck, begr. sst. Han var en
Landsbyskomagersøn fra Brøndum, Slet Herred, da i Viborg Stift
(jfr. den af J. A. selv forfattede Gravskrift i Script, rer. Dan., VIII,
S. 520). Tilnavnet Bældenak var allerede 1520 gængs (jfr. »Biskop
Bældenak« i de tre Uppsala-Gejstliges Relation af 1523 om Blodbadet
i Stockholm 1520). Saavel H. Svaning som Corn. Hamsfort oversætter
det ved calvus; det skyldes da sikkert J. A.s paafaldende
Skaldethed (vel siden Christian II.s brutale Mishandling af ham
som Fange 1518—20) og ikke hans stejle og overmodige Karakter
(»Bælde«), som Dr. Henry Petersen (i Aarbøger f. nord. Oldkyndighed,
1889) vilde hævde; Hovedbeviset herfor: et Billede af J. A.
paa Alterskabet i Nørholm Kirke, udstyret rigeligt med Nakkehaar,
vejer ikke til, dels da vi mangler Garanti for virkelig Portrætlighed,
dels da Tavlen antagelig stammer fra J. A.s første Bispeaar.
Om J. A.s første Ungdom vides intet; men hans fortrinlige
Evner har banet ham Vej baade til hjemlig, gejstlig Uddannelse
og til Studier i Udlandet. Maj 1487 blev han immatrikuleret ved
Kolns Universitet, hvor han vel ogsaa efter et fleraarigt Ophold
tog den Magistergrad, han i alt Fald 1493 sad inde med. Fremragende
Kendskab til kanonisk Ret og Romerret tilegnede han
sig særlig under gentagne Ophold i Rom. Indgivne Supplikker viser,
at han har opholdt sig her Jan.—April 1493 (»for Studiers