Bind 1 - Rosekamp

94
Absalon.
ile sin Fostbroder til Hjælp, skønt han synes at have opholdt sig
uden for Gildeshallen, da Overfaldet skete; i Mørket tog han den
døende Knud for Valdemar, og Kongen udaandede med Hovedet
i hans Skød. Da han havde opdaget Fejltagelsen, lykkedes det
ham ved den Blanding af Mod og Snarraadighed, der altid prægede
hans Optræden, at undslippe midt iblandt Fjenderne og
bringe sin Moder i Fjenneslev det første Bud om Udaaden; hertil
tyede ogsaa den saarede Valdemar. I Valdemars paafølgende
jyske Felttog, der endte med Sejren over Svend paa Grade Hede,
nævnes A. ikke som Deltager; men heraf tør næppe sluttes, at
han i den Tid forblev paa Sjælland.
Det varede ikke længe, før end den nye Enekonge sørgede for
at skaffe sin Ven og Fostbroder en betydelig Stilling i saavel
Kirkens som Rigets Tjeneste, der ret kunde give ham Lejlighed
til at udfolde de rige Evner, som boede i ham. I Roskilde var
Bisp Asser død 18. April 1158 (ifølge andre 1157), og det var
trukket noget i Langdrag med Valget af hans Efterfølger. Det
var imidlertid kommet til Uroligheder i Roskilde, hvor de danske
Borgere rejste en Bevægelse mod de tyske og herunder ogsaa
forgreb sig paa Kongens Møntmester. Valdemar rykkede da mod
Byen med en Hærstyrke, men lod sig forsone ved Borgernes Bønner
og nøjedes med en Pengebøde. Men samtidig benyttede han
Lejligheden til at iværksætte det paakrævede Bispevalg, og ved
at forlange skriftlig Afstemning af Kannikerne lykkedes det ham
at sætte A.s Valg igennem uden formel Krænkelse af den kanoniske
Valgret. Dette fandt sandsynligvis Sted i Efteraaret 1158 (ifølge
andre Dec. 1157), da A. maaske knap havde naaet den kanoniske
Alder af 30 Aar, der krævedes af Bispeemner; sin egentlige Indvielse
kan han i saa Fald først have modtaget lidt senere. Hermed
begynder da A.s storslaaede Virksomhed i Fædrelandets og Kirkens
Tjeneste, som Saxo karakteriserer i de mindeværdige Ord:
»Straks efter sit Valg lagde han for Dagen, at han var fuldt saa vel
Viking som Bisp og skøttede lidet om rolig at vogte Troen her
hjemme, naar den stod paa Spil hist ude. Det er jo ogsaa fuldt saa
god en Gudstjeneste at slaa Troens Fjender paa Flugt som at tage
Vare paa Kirketjenesten Altid laa han paa Udkig ude ved
Søen for ret at værne Land og Rige ved trygge Vagthold; ofte havde
han for Skik at søge Husly under Skovens Løvtag, og netop fra
dette ringe Bo rejste han Fædrelandets Hus af Gruset Og paa
Tinge trindt om Land, hvor Tvistemaalene var udartet til Vold og
Kiv, bragte han ved sin rolige Ligevægt fredeligere Forhold til Veje.
Saa store var hans Talegaver, at de, der havde tænkt sig ham som et