Bind 1 - Rosekamp

V-
Abildgaard, P. C.
Museet i Madrid, indeholder gode og træffende Bemærkninger.
Hans omfattende Bidrag til O. Fr. Mullers »Zoologia Danica«,
nemlig hele Teksten til 3. Bd. og en Række Tavler til 3. og 4. Bd.
(1789—1806), er væsentlig af artsbeskrivende Natur.
Blandt hans fysiologiske Arbejder bør nævnes Bemærkninger om
Grunden, hvorfor Næsen altid mangler hos enøjede Monstra,
Forsøg over Elektricitetens Indvirkning paa Dyr, over Blodkarrenes
Indsugningsevne, over Hovedets Reproduktion hos Snegle,
over Aandedrættet og over Kulstoffets Mængde i Blodet.
At han ogsaa paa Fysikkens Omraade hørte til Tidens kyndigste
Mænd her hjemme, kan man skønne deraf, at det kort før hans
Død blev ham tilbudt at blive Lærer i dette Fag ved Universitetet,
hvilket han dog afslog. I Forening med E. Viborg udgav han
1800 en stor Lærebog: »Indledning til almindelig Naturkyndighed
for Dyrlæger«, i hvilken Kapitlerne om Lyset, Elektriciteten, Magnetismen
og Jordkloden helt er hans Arbejde. Denne Bog blev
oversat til Svensk og Tysk. Endvidere bør her nævnes, at A. var
en af de første her hjemme, der ved Rygtet om Brødrene Montgolfiers
Opfindelse af Varmluftballonen gav sig til at eksperimentere
med Luftballoner. A. konstruerede i Dec. 1783 en aérostatisk
Maskine, men Opstigningen mislykkedes. Videnskabernes Selskab
ydede ham dog 100 Rdl. til videre Forsøg, og 5. Jan. 1784 svævede
A.s Luftkugle over Byens Tage, sat op fra Kørebanen foran Christiansborg
Slot.
Af A.s botaniske Skrifter kan nævnes, at han leverede Tegningerne
til Tavlerne i Chr. Friis Rottbølls Værk over Cyperaceer
(Halvgræsser) (Descriptionum et iconum liber I, 1773) og i Naturhistorie-Selskabets
Skrifter, I, 2, 1791 skrev en Afhandling om
Rugens Meldrøjer, hvis Svampenatur han efter egne historiske,
anatomiske og kemiske Undersøgelser mente at maatte benægte
(se Carl Christensen: Den danske Botaniks Hist., I, S. 187; II,
S. 11 o).
At A. maatte nære en levende Interesse for alt, hvad der kunde
fremme Studiet af Naturvidenskaberne og Udbredelsen af Naturkundskab
i vide Kredse, er en Selvfølge. Dette gav sig ogsaa
Udtryk paa mange Maader; han er den egentlige Stifter af Naturhistorieselskabet
(1789), der oprettedes som en Protest mod Universitetets
Vanrøgt af Naturvidenskaberne og en lang Tid spillede
en ikke ringe Rolle i det videnskabelige Liv her hjemme. A. stod
stadig i Forbindelse med mange udenlandske Naturforskere, han
var Medlem af en Mængde lærde Selskaber i Udlandet, og 1791
tilbød man ham Stillingen som Direktør for Veterinærskolen i