Bind 1 - Rosekamp

Andersen Nexø, Martin. 407
villighed hos denne Kreds af Højskolefolk blev han i Stand til
under Arbejdsløshedsperioder i Vintrene 1889—90 og 1890—91
at komme paa Højskolen i Øster Marie, hvor han fik fyldt Hullerne
i Skolekundskaberne. Fra den lokale Højskole gik Vejen til selve
Askov, hvor han i to Vinterhalvaar (1891—93) deltog i Undervisningen.
Askov blev hans egentlige Højskoleoplevelse. Lærerne
og ikke mindst Kammeratlivet med Tagkammerdiskussionerne gav
ham et stærkt Indtryk af Idealisme og aandeligt Liv. Fra Askov
fik han Foraaret 1893 Plads som Lærer ved Peder Møllers Friskole
i Odense.
I disse Askov-Aar vaagnede A. N.s digteriske Evner og Drift.
Enkelte Digte fik han trykt, saaledes »For de faldne« (Harboørefiskere
druknede under Redningsarbejde), »Svanesang« og »Askov«
i »Højskolebladet« (1893—94) og Mindedigtet »Trier« i Klaus
Berntsens »Friskolens Tidende« (1894). Emnerne ligger inden for
Højskolens Horisont, og Behandlingen har tydelige Mærker af
Højskolens poetiske Omraade: Folkevisen, Grundtvig og Bjørnson.
De markerer Højskoleelevens Stadium i A. N.s Udvikling, men
ligger ikke i hans Forfatterskabs Vækstlinie. Det gør derimod
Prosastykket »St. Hans Aften paa Bornholm«, det første trykte,
vi har fra A. N.s Haand (»Fyns Tidende« 10. Juli 1893), den Rod,
hvoraf hans Digtning er vokset op. Han har her Greb om det
Stof, der i egentligste Forstand skulde blive hans. Det er de fattige
svenske Arbejderes St. Hans Aften, der skildres, en Proletar-
Dyrehavsbakke med voldsomme Optrin, Fuldskab og Slagsmaal.
I den forsonende Slutningsscene med Sang af unge Kvinder fra
Dalen, »der minder om en Tid, da Midsommerfesten var Hjerternes
glade Dans over Lysets Sejr«, mærker man Højskoleeleven, men det
er den unge Socialist, der sætter Punktum: »og saaledes skal det
blive igen, naar den bornholmske Bonde bliver Arbejder«. Med
Højskolen ser A. N. tilbage mod Poesiens tabte Land, men Udviklingen
fremad mod Lykkedrømmens Virkeliggørelse gaar igennem
Socialismen. Saaledes sammensmelter A. N. de to Aandsretninger,
der i hans Ungdom kom til at forme hans Bevidsthed. Endnu il
hans sidste Værk »Midt i en Jærntid« rækker Gammelgrundtvigianismen
og Idealsocialismen hinanden Haanden (Gamle Ebbe
og Niels Fisker) i Kamp mod Nutidens Materialisme. Fra Bornholms
svenske Arbejderverden er ogsaa Stoffet taget til Novellen
»Lotterisvensken«, hvormed A. N.s Digtning for første Gang (1894)
fra famlende Forsøg hæver sig til varig kunstnerisk Form.
Denne hurtigt stigende Linie i A. N.s Udvikling afbrødes pludselig,
da han Sommeren 1894 paadrog sig en ondartet Brystsygdom.
\