Bind 1 - Rosekamp

434
Andræ, C. G.
isoleret. Han var Folketingsparlamentarismens absolutte Modstander
og tilhørte Tingets konservative Side, men ministeriel
kunde han dog ingen Sinde kaldes, navnlig ikke under Ministeriet
Estrups Styre. Han havde 1858 sat sin Portefeuille ind paa Gennemførelsen
af Loven om Kbh.s Søbefæstning, men bekæmpede
med Styrke Regeringsforslagene om Hovedstadens permanente
Landbefæstning, navnlig ud fra det Synspunkt, at den, om ikke
de finansielle og organisatoriske Rammer skulde sprænges, vilde
føre til Opgivelsen af ethvert virkeligt Forsvar for den største Del
af Landet. I den egentlige Kamp om Forfatningens Forstaaelse
deltog A. ikke direkte, men han lagde ikke Skjul paa sin Misbilligelse
af, at de foreløbige Finanslove optog Bevillinger, som var
nedstemte af Folketinget, idet han, skønt uden al Sympati for
Folketingets Politik, mente, at Ministeriet i sin Bekæmpelse af den
var gaaet uden for Forfatningens Grænser. — Efterladte Papirer
i Rigsarkivet. — Gehejmeetatsraad 1858. Gehejmekonferensraad
1884. — R. 1850. K. 1855. S.K. 1857. DM. 1884. — Maleri
af Otto Bache paa Fr.borg (1885). Kultegning af samme i Geodætisk
Institut. Portrætteret paa Constantin Hansens Maleri af den
grundlovgivende Rigsforsamling (1860—64) paa Fr.borg. Træsnit
fra 1856, 1875 (H. P. Hansen) og 1887.
P. Andræ: Geheimekonferentsraad C. G. A., I—III, 1897—1911; Supplementsbind,
1912. Samme: A. og Fællesforfatningen af 2. Okt. 1855, 1903.
Samme: Geheimeraadinde A.s politiske Dagbøger, I—III, 1914—20. Samme:
A. og hans Oprindelse Forholdstalsvalgmaaden, 1905; 2. Udg. og Fortsætt.,
1907. Samme: En Brevvexling mellem A. og Krieger under Londonerkonferencen
1864 i Hist. Tidsskr., 6. Rk., V, 1894—95, S. 121—81. V. Topsøe:
Politiske Portrætstudier, 1878. Flemming Dahl: C. C. G. A.s politiske Taler,
1933- JV. Neergaard.
Efter at A. havde uddannet sine fremragende matematiske Evner
paa de ovenfor nævnte Udenlandsrejser og ved sin Tjeneste i Generalstaben,
blev han udnævnt til Medlem af det 4. Dec. 1841 nedsatte
Udvalg, der skulde gøre Forslag til den fremtidige Ordning
af den topografiske Tjeneste. Han var Udvalgets Sekretær og kom
til at udøve en væsentlig Indflydelse paa dets Arbejde. Efter at
Generalstabens topografiske Afdeling var blevet oprettet 1842, var
A. dens Konsulent i geodætiske Spørgsmaal. Dels herved og dels
ved sin senere Virksomhed som Lærer i Geodæsi og Topografi ved
Den kgl. militære Højskole (1842—54, fra 1843 tillige Lærer i Matematik)
har han sikkert i højere Grad end nogen anden bidraget til
at skaffe det videnskabelige Grundlag til Veje, hvorpaa Generalstabens
topografiske Afdeling har kunnet bygge sine med Rette saa
anerkendte Arbejder. — Det er dog navnlig som Direktør for Den