Bind 1 - Rosekamp

54
Abel, Ivar.
Abel, Ivar, ca. 1720—88, Sprogmand. F. ca. 1720 i Ejstrup Mølle,
Asferg Sogn ved Randers, d. 28. Febr. 1788 i Kbh. (Frue), begr.
sst. (Ass.). Forældre: Møller Søren Jørgensen til Ejstrup Mølle
og Husumgaard (levede endnu 1725) og Maren Nielsdatter. Gift
11. Juli 1766 i Kbh. (Frue) med Maria Elisabeth Frost.
A. fik sin Opdragelse hos Præsten i Asferg, Laurids Eskildsen
Vivild, hvis Hustru Kirsten Ivarsdatter A. var en Slægtning af
ham. Han dimitteredes 1739 til Universitetet fra Viborg, 1761
tog han latinsk-juridisk Eksamen og virkede derpaa til 1771 som
Prokurator ved Kbh.s Byting. Det vides, at han 1766 fik en
Advarsel paa Grund af uforskammet Optræden mod Byskriveren.
1765 udgav han, nærmest til praktisk Brug, »Index unisonorum
Hebraicus«, et Glossar over enslydende eller hinanden lignende
hebraiske Ord. Senere kom »Symphona symphona« (1782), sammenlignende
Bemærkninger om en Række Ord af forskellige
indiske Sprog, og »Gentium Boreo-Orientalium vulgo Tatarorum
harmonia linguarum« (1783), der under temmelig rigtige Synspunkter
for Inddelingen sammenstiller Ord af forskellige finskugriske,
tatariske og mongolske Sprog. I sit »Schediasma etymologico-philologicum«
(1783) meddeler han bl. a. nogle Bemærkninger
om Grønlandsk, men kan for øvrigt ikke frigøre sig for den
ældre Teori om Hebraisk som Ursprog.
Vilh. Thomsen (Kr. Sandfeld*).
Abel Cathrine, Hans Hansens, ca. 1626—76, Legatstifterinde.
F. 13. Dec. 1626 (el. 19. April 1627) i Slesvig el. Holsten, d. 1.
Jan. 1676 i Kbh., bisat tillige med sin Ægtefælle i Holmens Kirke.
Gift 15. Juli 1655 med Sophie Amalies Godsinspektør og Proviantskriver
ved Kbh.s Slot Hans Hansen (Osten), f. 25. Marts 1617,
d. 3. April 1672 i Kbh.
A. C.s Herkomst er usikker. Paa Kisteplade og Epitafium
kaldes hun: Wolfsdatter von der Wisch, og andre Efterretninger
synes at tyde paa, at hendes Moder var en Mule. Forholdet er
muligvis det, at hun var illegitim Datter af en adelig Wolf v. d.
Wisch og en borgerlig Jomfru Mule. I sin Ungdom stod hun i
Sophie Amalies Tjeneste i en underordnet Stilling, men besad
Dronningens Tillid og Fortrolighed og bevarede den efter sit
Giftermaal. Hun var en af de betroede Kvinder, Dronningen
sendte til Blaataarn for at ransage Leonora Christines Person, og
ved hendes Død lovede Dronningen at have Tilsyn med Fuldbyrdelsen
af hendes sidste Villie. Hendes Ægtefælle var en driftig
Mand, der erhvervede sig saa rige Midler, at A. C. til det betydelige