Bind 1 - Rosekamp

Adeler, Cort. 113
Facon til Afløsning af de tidligere Skærbaade var Resultatet af
de Forhandlinger, der inden A.s Ansættelse var ført mellem ham
og Ahlefeldt, hvem Norges Forsvar laa varmt paa Sinde, og
Galej bygningen fortsattes, skønt den havde mange Modstandere,
langt op i næste Aarhundrede.
Da A. midt i Juli 1664 kom tilbage til Kbh., erfarede han, at
et nyt Orlogsskib efter »Tre Løver«s Tegning var sat i Bygning i
Neustadt; han gjorde straks Forestillinger hos Kongen, den opsatte
Kontrakt blev ændret, og A. beordret til Neustadt for at »ordinere«
Skibet. Skønt dets Bygning var ret fremskredet, blev Tømmerkonstruktionerne
opbrudt, Længden forøget med 6 Fod, Bredden
med 5 Fod og Kanonportenes Antal reduceret m. m.; ogsaa de
paa Bremerholm i Bygning værende Skibe undergik efter A.s
Anvisning saadanne Ændringer, som endnu kunde foretages,
medens de følgende Orlogsskibe byggedes efter Tegninger, som
A. utvivlsomt selv har udarbejdet. A.s Orlogsskibe forenede efter
Datidens Forhold en stor Formstabilitet med gode Sejlegenskaber,
var meget stærke i Tømmer og Forbinding, havde en lang Levetid
og karakteriseredes af Eftertiden som udmærkede og velbesejlede
Skibe. Det var A.s Plan at bygge endnu større Skibe med meget
svær Armering; der indsamledes Materialer og opsattes Kontrakt
om Bygningen af det første, men grundet paa Pengemangel blev
Skibet ikke opsat, og i A.s sidste Leveaar byggedes, sikkert meget
mod hans Villie, kun middelstore Skibe, som allerede under den
skaanske Krig viste sig underlegne i Kampværdi og for svære og
langsomtsejlende til Fregattjenestc. A. viste Skibenes Rejsning og
Takling en tilsvarende Omhu, og adskillige Forbedringer indførtes,
men ogsaa Kanonspørgsmaalet laa ham stærkt paa Sinde
og frembød forskellige Vanskeligheder, idet vore hjemlige Støberier,
særlig det i Gliickstadt, længe ikke var i Stand til at fremstille
det fejlfri Materiale, der krævedes til de svære Metalkanoner.
Hvad Personellet angaar, arbejdede A. for, at der altid skulde
forefindes et tilstrækkeligt stort Antal veluddannede Folk, som
under Udrustning kunde gøre Underbefalingstjeneste, men han
søgte tillige at skabe et Korps af dygtige og erfarne Skibsofficerer,
dels ved at foranledige danske og norske Undersaatter, der havde
deltaget i hollandske eller venetianske Kampagner, hjemkaldt, og
dels ved at lade lovende unge Søofficerer erhverve alsidig Uddannelse
i udenlandsk Orlogstjeneste, medens Personellets Færdighed
vedligeholdtes ved krigsmæssige Udrustninger og taktiske
Manøvrer.
A. blev optaget i den danske Adelsstand 7. Febr. 1666, og faa
Dansk biografisk Leksikon. I. Dec. 1932. °