Bind 1 - Rosekamp

252 Allen, C. F.
og aldeles ikke lægger Vægt paa den anekdotagtige Belysning, er
hans Skildring af Fortiden derfor ikke bleven mat eller uden
Interesse. Desuden traadte et nyt Element nu frem til Erstatning
for, hvad der kunde være mistet af den æstetiske Nydelse, nemlig
Glæden over en klar Forstaaelse af det forbigangne, som derved
tillige syntes dobbelt lærerigt. Imod det Hovedsynspunkt, paa
hvilket Bogen hviler, og hvorved Oldtidens Folkefrihed opstilles
som et Ideal, til hvilket vi, efter lang Undertrykkelse i Middelalderen
og nyere Tid gennem Adelen og de store, omsider er vendt
tilbage, lader der sig gøre alvorlige Indvendinger, og den Glans,
der falder over Oldtidens saakaldte Frihed, trænger stærkt til
Dæmpning, ligesom Middelalderens Tryk er malet for sort. Det
er lidt pinligt at læse om saa megen Undertrykkelse, og den Forestilling
om Danmark som den ukloge Styrelses Land, som den
uvilkaarlig bibragte Læseren, vilde mindre have paatrængt sig,
dersom A. havde indset eller fremstillet, hvorledes vor indre Udvikling
kun gengav paa sin Vis, hvad der var Tidens almindelige
Retning og fandtes i andre Lande, ja der endog i langt skarpere
og haardere Former. Derimod virkede den varme patriotiske
Følelse i Bogen tiltalende, og noget helt nyt var den udførlige og
med megen Indsigt og Kunst gennemførte Skildring af Landets
indre Tilstande og Udvikling, af Stændernes Historie, af Retslivet
og Folkelivet. — Paa Grundlag af sin Haandbog skrev A. en
»Lærebog i Danmarks Historie til Skolebrug« (1843), som udkom
i 13 Oplag (26000 Ekspl.); paa Grund af sin store Stofmængde
og noget tørre Stil kan den dog ikke kaldes vellykket; den var
heller ikke yndet.
A.s største Fortjeneste er dog den at have skrevet Værket om
de tre nordiske Rigers Historie (fra 1497 til 1527). Det var første
Gang, at der i et videnskabeligt Værk gaves en Skildring af alle tre
nordiske Landes Fælleshistorie som en Helhed. Man saa Begivenhederne
slynge sig i hinanden og dog mellem Land og Land,
man mærkede »en Fællesaand, som hviler over det hele, og en
Røst, som lyder gennem Tiden og mer eller mindre tydelig udsiger,
at Skæbnen dog er fælles, og intet af Folkene tør være ligegyldigt
ved det andets Ve og Vel«. Netop ved ligelig at forfølge de tre
Landes Skæbner blev der beredt A. Mulighed for at tolke mange
Forhold, som hidtil var uforstaaelige, til at fjerne Misforstaaelser
og lade mange Fordomme svinde bort. Enhver, som læser dette
Værk, føler umiddelbart, paa hvor stærk en Grundmur det hviler;
men den prøvende Historiker finder i de bag i Bogen anbragte
Henvisninger Vidnesbyrd om, hvor grundig A. har samlet, og