Bind 1 - Rosekamp

Aagaard, Anders. 5
det førnævnte Legats Midler. Aarsagen til hans Flugt er da sandsynligvis,
at han er kommen i Gæld, som han uden Held har
søgt at redde sig ud af ved at ville ægte den rige Enke. Maaske
har ogsaa Christian V.s Død og A. A.s Slægtninger, Moth'ernes,
dermed svindende Indflydelse, bidraget til hans Ulykke. Der er
sikkert Grund til at beklage, at A. A.s ualmindelige Evner i en i
øvrigt fattig Tid ikke kom Universitetet til gode.
K. Carøe i Bibi. f. Læger, 1910, S. 108—32. Th. Hauch-Fausbøll i Genealogisk
Tidsskr. Aug. 19.3. y MH$m
Aagaard, Carl Frederik, 1833—95, Maler. F. 29. el. 31. Jan. 1833
i Odense, d. 2. Nov. 1895 i Kbh. (Johs.), begr. sst. (Ass.). Forældre:
Skomagermester og Bedemand Ole Pedersen A. (1792—1865) og
Anna Ursula Thrane, kaldet Winchler (efter Morfaderen) (1794—
1872). Gift 1. Juni 1858 i Saaby med Anna Emilie Eline Pio,
f. 9. April 1836 i Kbh. (Cit.), d. 5. Dec. 1929 sst. (Naz.), D. af
Hornblæser ved Jyske Jægerkorps Pierre Theodor Pio (ca. 181 o—
36) og Hansine Vilhelmine Thomsen (1815—77).
A. kom i Malerlære i Odense og gik paa Tegneskole, men da
han var blevet Svend 1852, tog han til Kbh. med det Forsæt at
uddanne sig til Kunstmaler. For Broderen J. P. A. (s. d.) tegnede
han paa Stokken, han raderede en Smule, arbejdede under G. C.
Hilkers Ledelse som Dekorationsmaler og begyndte 1852 i Gipsklassen
paa Akademiet, men lagde sig snart efter Landskabsmaleriet
under P. C. Skovgaards Vejledning og lod videre akademisk
Uddannelse fare. 1857 vandt han Neuhausens Præmie (»Fritvoksende
Markblomster«) og opnaaede i Tidens Løb en Række
Legater og Rejsestipendier (1860; 1865 Sødrings Legat; 1869—70
et større Rejsestipendium; 1875—76 Anckers Legat (Italien)).
Skovgaard var ret betaget af den formelle, haandværksmæssige
Dygtighed hos sin Elev. 1874 blev han Akademimedlem, sad
1873—79 i Udstillingskomiteen og blev der sammen med Vilh.
Kyhn Fører for Modstanden mod Meldahls Forslag om at give
Udstillerne selv større Indflydelse. I Traad med sin konservative
Akademipolitik nedlagde han i Jan. 1887 som Protest mod Akademiets
Nyordning sin Medlemspost i Akademiet, men Ministeriet
traf den Bestemmelse, at han stadig skulde beholde sin Plads
(i Plenarforsamlingen). — Hans Interesse for det kollegiale Arbejde
lagde sig ogsaa andetsteds for Dagen, f. Eks. i Foreningen af 18.
Nov. og i Foreningen Fremtiden. — Som Dekorationsmaler
havde A. en betydelig Virksomhed, idet han under Hilker arbejdede
paa Landbohøjskolen og Universitetet, under Heinrich