Bind 1 - Rosekamp

330
Andersen, H. C.
fik han 29. Juni 1822 sin Afsked fra Teatret. I disse Aar var A.
begyndt at skrive. Riddertragedien »Skovcapellet« (1821) opfattede
Guldberg som en Art Stiløvelse; de to følgende Arbejder: »Røverne
i Vissenberg« og »Alfsol« (efter Suhms Fortælling) indleveredes til
Teatret, der naturligvis forkastede disse »Forsøg, som, skjøndt de
allevegne røbede det unge Menneske, der var ganske blottet for
Kundskaber, lige indtil Kundskab i Modersmaalet, dog tillige
røbede umiskjendelige Digter-Anlæg.« Af »Røverne i Vissenberg«
tryktes en Scene i Ljunges »Harpen« (9. Aug. 1822); »Alfsol«,
sammenskrevet af Oehlenschlåger- og Ingemann-Reminiscenser,
udkom samme Efteraar sammen med en selvbiografisk Prolog og
en fynsk Fortælling i W. Scotts Manér, »Gjenfærdet ved Palnatokes
Grav« som »Ungdoms-Forsøg af Villiam Christian Walter«.
Da var den afgørende Vending i A.s Skæbne allerede indtraadt.
Med sin mærkelige Evne til at introducere sig havde han fundet
formaaende Velyndere helt op til Prinsesse Caroline og Holmens
Provst Gutfeld, og allerede nu havde han faaet Indpas i Familier,
med hvilke han ned igennem Aarene skulde bevare en venskabelig
Forbindelse: Urmager Urban Jiirgensens Enke, H. C. Ørsted,
Shakespeareoversætteren Kaptajn (senere Kontreadmiral) P. F.
Wulff. Men langt den største Betydning fik Bekendtskabet med
Jonas Collin, Finansdeputeret og Direktør for Det kgl. Teater.
Han talte den afskedigede Korelevs Sag hos Kongen; samtidig med,
at »Alfsol« forkastedes, meddeltes det A., at der var bevilget ham.
fri Undervisning i Slagelse lærde Skole, der netop nu havde faaet
Filologen Simon Meisling til Rektor, samt en kgl. Understøttelse
paa 400 (Dec. s. A. nedsat til 300) Rdl. i 3 Aar (fornyet 1825).
26. Okt. 1822 rejste A. til Slagelse; fra den Dag tog Collin sig af
ham som en Fader, og hans Hjem blev den hjemløses faste Tilflugtssted
for hele Livet.
Det syttenaarige lange Menneske blev anbragt i anden Klasse
mellem tolv-tretten Aars Drenge, og nu begyndte »denne virkelig
ulykkelige Tid«, hvor kun Ferierne var Lyspunkter: i Odense hos
Iversens og Guldbergs, i Kbh. hos Md. Jvirgensen og hos Kommandør
Wulffs, i Sorø hos Ingemann. Først boede han hos Herredsfogedenken
Md. Henneberg, flyttede derfra Okt. 1825 tu
Meislings og fulgte n. A. med Rektoren ved hans Forflyttelse til
Helsingør. A. mødte med den ærligste Villie og var hele Skoletiden
meget flittig. Men allerede Overgangen fra det frie Driver- og
Drømmerliv i Kbh. med Teatret, de mange Bekendte og de store
Digterplaner til »Skolelivets fabrikmæssige Gang« i en lille kedelig
By var svær, og dobbelt svær blev den ved Misforholdet mellem