Bind 1 - Rosekamp

52
Abel.
Abel, d. 1252, Konge. D. 29. Juni 1252, begr. i Slesvig Domkirke.
Forældre: Kong Valdemar II. (s. d.) og Dronning Berengaria
(s. d.). Gift 1237 med Mechtilde (s. d.).
Samtidig med at Valdemar II. 1232 lod sin ældste Søn Erik
krone til Konge, gjorde han den næstældste Søn A., som paa det
Tidspunkt maa have været en Dreng, til Hertug af Sønderjylland.
Fem Aar senere ægtede A. Grev Adolf IV. af Holstens Datter, og
da Svigerfaderen umiddelbart efter drog paa Korstog til Livland
og senere indtraadte i Franciskanerordenen, overtog han Formynderskabet
for sine umyndige Svogre. Han førtes saaledes ind
i den holstenske Politik, og baade som Hertug af Sønderjylland og
dansk Konge fulgte han i flere Henseender de samme Linier som
Grev Adolf. Ligesom Grev Adolf havde givet forskellige Byer i
Holsten lybsk Ret, foranledigede A. 1243, at Raadet i Liibeck
lod Stadsretten afskrive til Brug for Tønder, den eneste slesvigske
By, der fik lybsk Ret. I Handelspolitik har A. vistnok ogsaa taget
Lære af Svigerfaderen.
Tilknytningen til den holstenske Greveslægt bragte A. i Modsætningsforhold
til hans egen Slægt. Snart efter Faderens Død
brød Striden løs mellem Brødrene og varede med faa og korte
Af brydelser hele Eriks Kongetid. I disse Aar førte A. tyske
Krigere ind i Landet. Der blev hærget baade i Nørrejylland, Sønderjylland
og paa Fyn. A. indtog Ribe, Kongen brændte Svendborg,
der hørte til A.s Fædrenearv, 1250 erobrede han Slesvig By.
Den blev dog atter givet tilbage til A., og et Forlig kom i Stand.
Imidlertid rykkede de holstenske Grever frem fra Syd og begyndte
en Belejring af Rendsborg, der var kommet paa Kongens Haand.
Kong Erik drog Borgen til Undsætning, men gjorde paa Vejen
Ophold i Slesvig By, hvor han var A.s Gæst. Her blev han myrdet
Natten mellem 9. og 10. Aug. 1250, og Liget sænket i Slien.
I Samtidens og den nærmeste Eftertids Mening stod A. som
Ophavsmand til Udaaden, mens Lage Gudmundsen og Tyge Bost
nævntes som dem, der lod Drabet fuldbyrde, men hvad der var
foregaaet i Slesvig, vidste man kun gennem Rygter. — A. handlede
imidlertid hurtigt; inden Maanedens Udgang var han hyldet paa
Viborg Ting, og 1. Nov. blev han kronet til Konge sammen med
sin Hustru. »Ved 24 Ridderes Haand rensede han sig for Broderens
Død« siger en Aarbog.
A. har, saa vidt vi kan se, styret med kraftig Haand i sin korte
Kongetid. Han stadfæstede straks Kirkers, Klostres og Købstæders
Privilegier —- mod drøj Betaling, hedder det fra et Par Sider. Han
bekræftede og udvidede Hamburgs, Liibecks, Rostocks og Wismars