Bind 1 - Rosekamp

328 Andersen, H. C.
Smaakaarsfolk. Farfaderen, Anders Hansen Traes, tidligere Landsbyskomager
og Husmand, var sindssyg og endte som Bespisningslem
i Graabrødrehospitalet (d. 1827). Den ærekære og forfængelige
Farmoder, Anne Cathrine Nommensen (d. 1822), forkælede Sønnesønnen
og søgte at trøste sig for den bitre Virkelighed ved at lade
ham forstaa, at hun var af fin Familie: hendes Mormoder, en
adelig Dame fra Cassel, var flygtet med en Komediant (i Virkeligheden
var denne Mormoder en Postriderdatter fra Assens). A.s
Fader var flittig og nøjsom, men af et uroligt Sind; han var misfornøjet
med sin Stand, som han følte sig hævet over ved sine
Interesser — han læste Shakespeare, Holberg, 1001 Nat — og ved
sit oplyste Livssyn; i Trossager var han Rationalist. Han tog sig
meget af Drengen, fortalte ham Eventyr, lavede Legetøj til ham.
Da Nødsaarene kom, lod han sig 1812 som Stillingsmand hverve
og laa inde som Soldat til 1814, da han syg vendte hjem fra Holsten
uden at have deltaget i Krigen. A. følte altid en uhyre Medlidenhed
med sin Fader, men sin Moder elskede han. Hun var en
ganske jævn Kone, der næppe kunde skrive og ikke læse Skrift,
dybt overtroisk og meget snakkesalig, medens Faderen var tavs
og indesluttet. Hendes Moder, Anna Sørensdatter, endte som
Fattiglem i Bogense. Før sit Ægteskab havde A.s Moder med en
Pottemagersvend en Datter Karen Marie, som dog næppe har
boet i Skomagerhjemmet; Halvsøsteren nævner A. aldrig, men hun
beskæftigede hans Fantasi (»O. T.«); han genfandt hende 1842
som Vaskerkone i Kbh. (d. 1846). 1818 giftede Moderen sig
paa ny; Stiffaderen synes at have behandlet A. honnet; efter hans
Død sank Moderen stadig dybere i Fattigdom og Elendighed,
levede af at vaske for Folk og af at skylle Flasker til Apoteket, men
forfaldt mere og mere til Drik, blev 1825 anbragt paa Fattigstiftelsen
Doctors Boder; Sønnen, hvis Godhed hun misbrugte, tog
sig med rørende Kærlighed af hende til det sidste og har i »Hun
duede ikke« værget hendes Minde. A.s Skolegang, til sidst i Byens
Fattigskole, var tilfældig og utilstrækkelig; han var kvik i Opfattelsen,
men doven med sine Lektier. Helst sad han ene hjemme
opfyldt af Dagdrømme, legede med Dukketeater og syede Dukketøj.
Dunkelt erindrede han siden Spaniernes Besøg og Kometen 1811;
han huskede Lavsfestligheder og Fastelavnsløjer; stærke Indtryk
gjorde Tugthuset og Galehuset, og i Mindet bevaredes Eventyr,
som fortaltes i Hospitalets Spindestue og ved Humleplukningen.
Som større Dreng var han en kort Tid paa en Klædefabrik og et
Tobaksspinderi, har muligvis ogsaa forsøgt sig som Bydreng hos
en Farver og Markør i Odense adelige Klub. Efter Konfirmationen