Bind 1 - Rosekamp

538 Arup, Erik.
med Aage Friis. Samme Resultat havde hans kritiske Studie i
»Scandia« (1928): »David og Hall. Krisen i Danmarks Historie
1863«. 1924 udgav han en Pjece, »Grønland«, hvor han forfægtede
Danmarks Synspunkter over for Norge. Sammen med L. Weibull
forbereder han fra 1932 et Dansk Diplomatarium for Middelalderen,
hvis 1. Række skal gaa til 1340.
Samtidig med at de nævnte Arbejder fremkom og planlagdes,
var A. imidlertid optaget af et stort Værk, der, naar det engang
er fuldendt, maa antages at blive hans Livs Hovedgerning. I Hagerups
»Illustreret Konversationsleksikon« skrev han 1908 en Artikel
om Danmarks Historie, hvor han gennemførte sit særlige Syn paa
denne og gjorde den økonomiske Udvikling til den bestemmende
Hovedlinie i Fremstillingen. Kort efter modtog han Forlagets Opfordring
til at skrive en større Fremstilling af vor Historie, der
bl. a. kunde afløse Allens Haandbog ved Universitetet. Det uhyre
Arbejde tog længere Tid end beregnet; 1921 udkom den oprindelige
Leksikonartikel i noget udvidet Form som »Rids af Danmarks
Historie«, men først 1925 forelaa 1. Bd. af det store Værk,
»Danmarks Historie«, og 1932 2. Bd. 1. Bd. spænder over de ældste
Aarhundreder indtil 1282, 2. Bd. gaar til 1624, og der er derefter
planlagt et 3. Bd. for Tiden til 1834 og et afsluttende 4. De to første
Bind, der ved deres Fremkomst vakte stor Interesse og fra flere
Sider stærk Kritik, viser klart A.s videnskabelige og stilistiske Evner,
Blik for metodisk Kildekritik, stor Selvstændighed i Opfattelsen og
Syn for store Linier. Bogen lider under den Svaghed, at det
haandbogsmæssige er gaaet tabt ved Bredden og hele Fremstillingens
Art, samtidig med at Manglen af Kildehenvisninger svækker
dens Værdi i Videnskabsmandens Øjne. Den sidstnævnte Mangel
var Basis for det meste af den Kritik, der fremkom fra videnskabelig
Side. Naar A. fra den historisk interesserede Almenhed blev angrebet
for saakaldet tendentiøs Fremstilling, beroede dette til Tider
paa Misforstaaelse; i andre Tilfælde forelaa ubestridelig en livlig interesseret
og polemisk Naturs Tilbøjelighed til at anlægge Nutidssynspunkter
paa Fortiden. At dette er en ikke ualmindelig Svaghed hos
Historikere, er ikke blevet regnet A. til gode. Det tør imidlertid
anses for givet, at A.s Værk, om det fuldendes og øges med kritisk
Apparat, i rigt Maal vil give Incitament og Stof til fortsat selvstændigt
Studium af dansk Historie, og det store Arbejde vil, med
sine Ufuldkommenheder, faa en solid Plads i vor historiske Litteratur.
— Portrætteret paa Maleri af Aksel Jørgensen paa Studentergaarden
(1929). Skitse hertil i Privateje.
Selvbiografi i Universitetets Progr. Nov. 1908. Povl Engelstoft.