Bind 1 - Rosekamp

130 Adler, J. G. C.
hos Araberne og dens Udvikling samt forskellige nye Iagttagelser
angaaende den da lidet kendte kufiske Skrift, hvilke Iagttagelser
dog ikke alle har staaet deres Prøve (»Descriptio codicum quorundam
Cuficorum in Bibi. regia Hafniensi«, 1780). Ved Guldbergs
Anbefaling fik han nu et kgl. Rejsestipendium, der satte ham i
Stand til 1780—82 i Tyskland, Østrig, Italien, Frankrig og Holland
at granske græske og orientalske Haandskrifter, særlig med Bibelkritikken
for Øje. Navnlig blev et 15 Maaneders Ophold i Rom
af megen Betydning for ham, da han her kom i venskabelig Forbindelse
med flere berømte Lærde, der kunde og vilde fremme
hans særlige Studier, deriblandt Kardinal Stephan Borgia, Augustineren
Antonius Georgii og Bibliotekaren Stephan Evodius Assemani.
Ogsaa med adskillige indfødte Arabere kom han her i
Berøring, hvilket skaffede ham en usædvanlig Indsigt i det nulevende
arabiske Sprog og dets forskellige Dialekter (en Række
Meddelelser herom af A. er f. Eks. optaget i G. Wahls Neue arab.
Anthologie 1791, S. 12—31). Ved sit behagelige Væsen og klog
Benyttelse af Forholdene vidste han at skaffe sig Adgang til mange
hidtil lidet kendte og sjældne Haandskrifter og udgav efter sin
Hjemkomst en »Kurze Uebersicht seiner biblischkritischen Reise
nach Rom« (1783), hvori han skildrede de Biblioteker, han havde
besøgt, og beskrev en Mængde interessante Haandskrifter, særlig
saadanne, der indeholdt syriske Bibeloversættelser. Under sit
Ophold i Rom 1782 udgav han »Museum Cuficum Borgianum
Velitris«, indeholdende Afbildninger og Forklaring af Borgias gammelarabiske
Møntkabinet og en Fremstilling af Drusernes Historie,
oversat efter et arabisk Manuskript. Af dette Værk udgav han ti
Aar senere i Kbh. et 2. Bd., der ogsaa fører den særlige Titel
»Collectio nova numorum Cuficorum seu Arabicorum veterum«
(1792). Dette nye Bd. staar i flere Henseender over det første og
indeholder bl. a. en fortjenstfuld Indledning om Oprindelsen til det
arabiske Møntvæsen.
Efter sin Hjemkomst blev A. 1783 Professor i det syriske Sprog
ved Kbh.s Universitet og var nu stærkt sysselsat med Sammenligning
mellem de gamle syriske Bibeloversættelser og de foreliggende
hebraiske og græske Tekster af Bibelen. En Frugt af dette Studium
saavel som af hans i de romerske Biblioteker foretagne Haandskriftundersøgelser
var hans, ved nyere Granskninger vel til Dels forældede,
men den Gang betydningsfulde Værk: »Novi Testamenti
versiones Syriacae, Simplex, Philoxeniana et Hierosolymitana, denuo
examinatae et tabulis aere incisis illustratae« (1789). Han ydede
heri mange fra Haandskrifter hentede Bidrag til Oplysning om