Bind 1 - Rosekamp

Abildgaard, P. C. . 67
1739 i Kbh. (Nic), d. 23. Aug. 1825 sst - (F rue )> D. af Guldsmedemester,
Borgerkaptajn Johan J. (ca. 1707—84) og Anna Maria
Thomsen (ca. 1718—76).
A. fik sin første Undervisning af Faderen, der lærte ham ikke
blot de gamle Sprog og Tegnekunsten, men ogsaa tidlig lod ham
læse kemiske og mineralogiske Bøger. Fra sit 12. til 16. Aar gik
A. i den »Kiøbenhavnske Cathedralskole« (Metropolitanskolen),
men de daarlige økonomiske Forhold i Hjemmet tillod ikke at lade
ham blive Student, han blev derfor taget ud i 5. Klasse og kom i
Lære hos den kendte Apoteker J. F. Cappel. Her var rig Anledning
til Studier i Kemi, og A.s Biograf, E. Viborg, fortæller: »Vor Abildgaard
maatte om Dagen forrette sin Dont som Lærling i Apotheket,
brugte ofte Natten til chemiske Forsøg, og anvendte sædvanligen
Morgenstunden til at udvide sine Kundskaber i Skolevidenskaberne«.
Efter godt 4 Aars Forløb meldte han uventet sin Principal
og sin Fader, at han vilde være Student, i sit 20. Aar blev han
privat dimitteret. Efter den filosofiske Eksamen tog han 1762
Baccalaureigraden ved en Afhandling »de utilitate chymiæ in
oeconomia reipublicæ«, begyndte derefter at studere Medicin. A.
havde, ligesom den yngre Broder Nicolai Abraham A., taget
kunstneriske Evner i Arv fra Faderen, han tegnede bl. a. for Prokansleren
E. Pontoppidan til hans store Værk »Den danske Atlas«
(1763—64). Samtidig var A. Amanuensis hos Lægen, Professor
B. J. de Buchwald.
Imidlertid begyndte 1762 Kvægpesten, der 1745—51 havde
hærget slemt, paa ny at vise sig. Dens Hærgen i Jylland og paa
Fyn foranledigede Regeringen til for Alvor at tage sig af Sagen.
Efter J. H. Bernstorffs Raad fik Gollegium medicum kgl. Befaling
til at udvælge tre unge Medicinere, som med kgl. Understøttelse
skulde rejse til Frankrig for at studere ved den nyoprettede Veterinærskole
i Lyon. Valget faldt paa A. og to andre unge Medicinere.
Veterinærvidenskaben, som A. nu skulde til at studere, og som
han næppe havde synderlig Kendskab til, var, ligesom Lægekunsten,
en gammel Videnskab, hvis Historie naar ned i den klassiske
Oldtid. I Middelalderen gik den i Glemme, og først i 13.
Aarh. træffes paa ny Veterinærskrifter. Navnlig de gamle Ridemestre
omtalte i deres Ridebøger Hestesygdomme og Beslagkunst.
Grundlæggeren af Nutidens Veterinærvidenskab, Claude Bourgelat,
var ogsaa Ridemester, Grand Écuyer de France og Leder af et
Académie d'équitation i Lyon: som Anneks hertil blev 1762 oprettet
et Académie vétérinaire, der 1764 blev École royale vétérinaire.
5*