Bind 1 - Rosekamp

366 Andersen, Jens.
og Stygge Krumpen og den udvalgte Ærkebiskop, Jørgen Skodborg,
som Voldgiftsmænd afsagde en Dom, der udelukkede al
Appel. Voldgiftskendelsen af 23. April 1520 (Nye dsk. Mag., III,
S. 224 ff.) paalagde A. at afbede sine grove Fornærmelser mod
Kongen og hans Moder og betale Kongen 80 000 Gylden. Da han
umuligt kunde udrede disse, fik Kongen Ret til at beslaglægge to
Trediedele af Stiftets verdslige Indtægter i J. A.s Livstid, for saa
vidt han ikke overgav Stiftet til en af Kongen og Paven godkendt
Coadjutor. Han maatte ogsaa samtykke i, at Kongen og hans
Hjælpere fritoges for alle kirkelige Straffe i Anledning af deres
Handlinger. Kongen blev det kun paalagt at tage J. A. til
Naade igen.
Da J. A. ikke »oplod Stiftet«, satte Kongen Provst Hans Hansen
til at oppebære de ham tildømte to Trediedele af Indtægterne, og
Biskop Vincents vedblev at fungere i hans Sted, da Kongen nemlig
kort efter Forliget tog J. A. med paa Sveriges-Togtet. I Sept.
medbeseglede J. A. Amnestien for Stockholm og Fru Christina
Gyllenstierna; 30. Okt. »fortolkede« han for det svenske Rigsraad
»St. Eriks Lov« og »godtgjorde« Christian II.s Arveret til Sverjge,
og ved Bursproget paa Brunkeberg 1. Nov. forklarede han Folket
Kongens Ret til Tronen. Da Gustaf Trolle 7. Nov. paa Stockholms
Slot rejste den Anklage, der førte til Blodbadet, var det
(efter svensk Paastand) J. A.s Ord, der førte til Godkendelsen af
Kætterianklagen. — Efter Blodbadet overdrog Kongen ham
Strångnås Stift, og sammen med Ærkebiskop Gustaf Trolle og
Didr. Slagheck fik han Rigets Styrelse i Kongens Fravær. J. A.
blev hurtig klar over, at Slaghecks Voldshandlinger arbejdede
Gustaf Vasas Oprør i Hænde, og han advarede indtrængende
Kongen mod Mester Didrik. Da denne forlod Sverige, fulgte
J. A. efter for at modvirke ham og kom til Kbh. før Midten af
Sept. 1521.
Atter begyndte en Trængselstid for ham. Slagheck og Sigbrit
ophidsede Kongen mod ham; allerede i Sept. er han paa ny i
Varetægtsfængsel i Lund. I Nov. blev Slagheck indsat som Ærkebiskop
der; kort efter var det vel, at denne tilbød J. A. at skrive
hans Testamente, men fik til Svar, at J. A. nok levede den Dag,
Mester Didrik blev baade hængt og brændt! — Imidlertid arbejdede
Kongens Afsending Claus Pedersen mod ham i Rom. Hjemme
førtes J. A. fra Fængsel til Fængsel, men lod sig ikke kue; da Kongen
afkrævede ham Taasinge som gammelt Krongods, henviste
han ham spydigt til først at fordre England tilbage til Kronen!
I Marts 1522 beslaglagde Kongen, da han var i Odense, uden