Bind 1 - Rosekamp

472
Appel, Axel.
»Faareavl og Faarehold« (1902), en Række Stambøger over Tyre
af jysk Malkerace, Korthornsrace, Stambog over Væddere m. m.
En større Afhandling om Kvægets Historie til »Det danske Landbrugs
Historie« blev ikke færdig inden hans Død, men fuldførtes af
N. Bredkjær.
A. havde ogsaa Interesse for kirkelige og nationale Spørgsmaal.
Selv Sønderjyde af Fødsel tog han levende Del i Sønderjydernes
Kamp for national Frihed, var 1910—19 Formand for Sønderjysk
Forening for Aarhus og Omegn. I det hele var A. præget af sin
Tilknytning til Askov og den danske Folkehøjskole. Med sit lyse
Sind, sin udprægede Virkelyst og Arbejdsglæde havde han let ved
Samarbejde baade med ældre og yngre. — R. 1903. DM. 1922.
— Maleri af Knud Appel (1926) i Foreningen af jyske Landboforeninger
i Aarhus.
P. A. Mørkeberg i Tidsskr. f. Landøk., 1926, S. 335—38.
Anton Christensen.
Appel, Cornelius, 1821—1901, Præst. F. 13. Maj 1821 i Aabøl
i Tirslund Sogn, d. 25. Marts 1901 i Hjallese ved Odense, begr. i
Askov. Forældre: Lærer Hans Jepsen A. (1787—1872) og Kirsten
Marie A., f. Appel (1786—1858). Gift 14. April 1847 i Aabøl med
Anne Kjerstine Lorentzen, f. 19. Jan. 1829 i Lovrup, Døstrup Sogn,
Nordslesvig, d. 14. Jan. 1869 i Rødding, D. af Lærer Matthias L.
(d. 1842) og Anna Hansdatter (d. 1841).
Efter sin Konfirmation arbejdede A. ved Landbrug, var 1838—39
Vinterskolelærer, kom 1839 paa Lyngby Seminarium og dimitteredes
derfra 1841. Paa Seminariet blev A. — maaske under Paavirkning
af Kammerater og en af Lærerne — stærkt religiøst grebet,
lærte ogsaa Grundtvig at kende gennem hans Søndagsbog. Efter
Eksamen blev han Medhjælper hos Kateketen i Ribe, 1842 Enelærer
i Lovrup, Døstrup Sogn, 1844 Andenlærer ved Degneskolen
i Løjt, 1847 Enelærer i Bodsbøl, Ballum Sogn, 1851 Timelærer ved
Seminariet i Tønder og Elementarlærer ved en af Byens Borgerskoler.
— I Løjt kom A., under herrnhutisk Paavirkning, ind i en
aandelig Krise, og her, hvor Nationalitetskampens Bølger mærkedes
stærkere, blev han sig samtidig klarere bevidst som dansk. Paavirket
af Martensen og Søren Kierkegaard saavel som af Grundtvig
naaede han til helt at tilegne sig den sidstnævntes Syn paa Kristendom
og Menneskeliv. Skønt A. paa Seminariet i Tønder kun var
Skrivelærer, fik han dog stor Betydning for en Række af dets
Elever, der senere deltog i det kirkelige og folkelige Arbejde dels i
Nordslesvig, dels norden Aa. Han tog ivrig Del i det grundtvigsk