Bind 1 - Rosekamp

Ancher, Poul. 289
Datter og ved sine to Søstres Giftermaal traadte han i mangfoldigt
Svogerskab med Landsdelens Præster. Da Bornholm 1658 i Roskildefreden
var afstaaet til Sverige, lagde han sit danske Sindelag for
Dagen og blev Sjælen i at rejse den Sammensværgelse til at afkaste
Fjendeaaget, som Hasle Borgere knyttede, og som vandt Nørre og
Vestre Herreders Bønders, Rønne Borgeres og Præsteskabets
almene Tilslutning. Da Opstanden var brudt ud 8. Dec. ved den
svenske Landshøvding Johan Printzenskolds uformodede Komme
til Rønne, hvor den djærve Troppefører Jens Kofoed tog ham til
Fange, og han dræbtes i Tumulten, vaagede A. i Rutsker Præstegaard
over dens Fremme; herhen samledes Bondehæren om Natten,
og som Fører for Herredsbønderne marcherede A. 9. Dec. frem for
Hammershus og skrev her sammen med Hasle Borgerkaptajn
Peder Olsen (Hassel) den Opfordring til den svenske Garnison,
som fik denne til at overgive Fæstningen uden Kamp. Paa den
Navneliste over deres Førere i Opstanden, som Bornholmernes
Sendemænd 29. Dec. 1658, Genkomstdagen til Danmark, overrakte
Kong Frederik III., indskreves 21 kun med Navn, og ene
A. gav de Ære for hans Raad og Daad i hele Opstanden. Som Løn
herfor skænkede Kongen ham 11. Dec. 1659 Aakirke Kanonikat.
Herefter nød A. fast Tillid hos sine Kaldsbrødre, som 1659 og
senere valgte ham til deres Talsmand i Kbh., hos Regeringen,
som 1668 satte ham sammen med hans Kampfælle fra 1658 Amtsskriver
Hans Christensen (Storch) ind i den udsatte Stilling som
Skattekommissar paa Bornholm, og hos Herredsbønderne, som
stillede ham i Spidsen for de fire Talsmænd, der 1675 foredrog
Kongen deres haarde Klager over Landets Guvernør Martin
Barteldt og fik denne fjernet. Efter sin første Hustrus Død følte
A. sig gammel og fik 1685 sin Søn til Kapellan og vordende Efterfølger.
Dog valgtes han s. A. til Landsprovst. Hans anden
Hustru bragte ham ind i en uhyggelig Slægtsaga, idet hendes
yngre Broder 1696 henrettedes som Brodermorder. Endnu hundrede
Aar frem i Tiden mindedes A. paa Bornholm som Hovedhjulet
i Opstanden 1658 og glemtes heller ikke af nyere Historikere,
ihvorvel det blev Bornholmerne en Trossag, at Jens Kofoeds
djærve Daad var hele Opstanden. — Mindesten i Hasle 1908.
M. K. Zahrtmann og G. L. Grove i Hist. Tidsskr., 7. Rk., I, 1897—99,
S. 142—61, 462—82, 613—26. M. K. Zahrtmann i Bornholmske Saml., XIV,
i9 22 > • J —47- tø g Zahrtmann.
Anchersen, en af de danske lærde Slægter. Den nedstammer fra
Sognepræsten Søren Poulsen i Egtved og Ødsted, der var født i
Dansk biografisk Leksikon. 1. Dec. 1932. : 9