Bind 1 - Rosekamp

Baden, Torkel. 617
han efter sin Hjemkomst til Kbh. holdt private Forelæsninger for
en snæver Kreds; 1793 blev han Æresmedlem af Kunstakademiet.
S. A. opnaaede han et ekstraordinært, ulønnet Professorat i Filologi
ved Kbh.s Universitet, hvilken Stilling han n. A. ombyttede med
Embedet som Professor philosophiæ et eloqventiæ ved Universitetet
i Kiel. 1804 tog han sin Afsked herfra og udnævntes 13. Juli s. A.
til Sekretær ved Kunstakademiet og Slotsforvalter paa Charlottenborg,
i hvilke Stillinger han forblev til 1823. — B.s litterære Produktion
er overordentlig stor, men af højst ulige Værd. Kun eet
af hans kunsthistoriske Arbejder har overlevet ham, »Briefe iiber
die Kunst von und an Christian Ludwig von Hagedorn« (1797);
denne Brevsamling var overladt B. til Udgivelse af Provst Andreas
Rachlau, der to Aar i Forvejen paa bedragerisk Vis var kommet i
Besiddelse af Hagedorns meget store Kunstsamling. Den af B.
publicerede Korrespondance giver vigtige Bidrag til den mærkelige
sachsiske Kunstforskers og Samlers Historie.
H. P. Selmer: Nekrologiske Samlinger, I, 1849, S. 515—20. N. C. Øst:
Materialier til et dansk biogr.-litt. Lex., 1836, Nr. 66, 77, 81 ff. Moritz Stiibel:
C. L. von Hagedorn, ein Diplomat und Sammier des 18. Jahrhunderts, 1912,
2 ' l ' Christian Elling.
Af B.s Arbejder i klassisk Filologi staar enkelte i Forbindelse med
hans kunsthistoriske Studier, som Afhandlingen »De arte ae judicio
Flavii Pnilostrati« (1792), som han betegner som en Indledning til
en Forelæsningsrække over den antikke Malerkunst paa Grundlag
af Plinius' 35. Bog, der imidlertid ikke blev holdt; andre er rent
filologiske, som hans ovenfor nævnte Disputats. Navnlig gav han
sig af med Senecas Tragedier, af hvilke han efter en Specialudgave
af »Hercules furens« (1798) leverede en fuldstændig kritisk Udgave
(1821), som dog ikke er særlig fremragende, ligesom overhovedet
hans tekstkritiske Arbejder (i forskellige Tidsskrifter) ikke har stor
Værdi. Mod Madvig, hvis latinske Sproglære (1841) hurtig fortrængte
hans Faders »Grammatica Latina« fra Skolerne, nærede
han en stærk Aversion, der navnlig gav sig til Kende ved de ubeherskede
Angreb, som han i sit Tidsskrift »Prøvestenen« (1831) og i
sine »Kritiske Undersøgelser« (1845) rettede mod hans tekstkritiske
Arbejder. Fortjenstfuld var derimod den nye Udgave, han 1815
leverede af Faderens Latinsk-danske Leksikon; foruden at han
gennemførte en rent alfabetisk Ordning, udvidede og forbedrede
han paa flere Maader Værket. Det samme gælder den nye Udgave
af Faderens Dansk-latinske Leksikon (1831). Genudgivelsen af
som nan
Oldefaderen Torkel B.s (s. d.) »Roma Danica« (1835),
udvidede med flere Afsnit og senere (1837) me d et særligt Tillæg,