Bind 1 - Rosekamp

352
Andersen, H. jV.
bagud, fremefter og til Siderne, og den dermed sammenhængende
syntetiske Evne, der er saare sjælden, og som lægger en tung Byrde
paa sin Indehaver, der maa arbejde ud fra sin Helhedsopfattelse
mellem lutter almindelige Mennesker, som kun opfatter Enkeltheder.
Naar A. i sine Drengeaar troede, at Nakskov var Verdens
Midtpunkt, har han grundigt afstrejfet denne Opfattelse; man tør
sige, at der er ingen Plet paa Jorden, han geografisk opfatter som
Midtpunkt, eller noget Erhverv, han økonomisk opfatter saaledes.
Mellem Stederne er der Forbindelse, eller der vil blive det; et Erhvervs
Trivsel eller Sygnen virker tilbage paa de andre, og hvad der
i Dag kun er smaat eller maaske slet ikke eksisterer, vil om nogle Aar
være en rigt flydende Kilde. Men dette intellektuelle Anlæg kræver
til Opbygning af et Foretagende som 0. K. et karakterligt Underlag,
hvis Rygrad er Villien, ja mere end det: »Villien til at ville —«,
som A. stadig udtrykker det, naar han taler om Betingelsen for at
give Muligheder Liv i Kendsgerninger — »Villien til at ville, som
avler Evnen til at kunne«.
I A.s rigt facetterede Personlighed indgaar endnu et Træk, der
viser ham som Leder af den overlegne Type, som — med et Udtryk
af Brentano — »forbinder Forsigtighed med Vovemod«, det sidste
endog i meget betydelig Grad. Dette Træk viste sig paa fremtrædende
Maade i hans Indsats for Dieselmotorskibet, der har sat sit
Præg paa Udviklingen af Skibsfarten i vor Tid. Det var 0. K.,
der stadig opmuntrede Burmeister & Wain til at arbejde med
dette Problem. Kompagniet begyndte med at forhandle om Bygning
af et Skib paa 400 Tons. »Men i Løbet af de næste otte Dage
skete der« — fortæller A. i »Tilbageblik« — »det karakteristiske, at
Kompagniet spurgte: »Naar Princippet tillader 400 Tons, hvorfor
saa ikke ogsaa 1000 Tons?« »Nej, selvfølgelig.« »Men naar det
tillader 1000 Tons, hvorfor saa ikke 3000 Tons?« Der opstod nogle
Betænkeligheder, men saa blev man atter sikker. Et Par Dage
efter lød det videre: »Hvorfor ikke 6000 Tons med samme Fremdriftsmulighed?«
Efter fornyet Betænkning vandtes atter Sikkerhed,
og da 7000 Tons var den Størrelse, der i den for Skibene bestemte
Fart var den mest formaalstjenlige, bestiltes tre Skibe paa 7000
Tons hvert.« Den Udvikling, der saaledes blev lagt Grunden til,
førte ikke blot til, at Kompagniets nuværende Flaade udelukkende
bestaar af Dieselmotorskibe, men at Verdens Motortonnage fra
1914 til 1931 er vokset fra 0,2 til 9,1 Millioner Tons. — Konsul
for Siam 1898, Generalkonsul 1900—-32. — Etatsraad 1900. —
R.E. 1919. R. 1898. DM. 1902. K. 2 1905. K. 1 1907. S.K. 1912.
F.M.G. Kr. 1922. — Maleri af N. V. Dorph.