Bind 1 - Rosekamp

Anders. 297
Anders (Hellig Anders), ca. 1200, Præst ved St. Peders Kirke i
Slagelse.
Den ældste Beretning om A. stammer fra et opbyggeligt Skrift
»Bonum universale de apibus«, forfattet mellem 1256 og 1261 af
Thomas fra Cantimpré, en Dominikanermunk fra Brabant. Af
en dansk Ordensbroder, sammen med hvem han rejste hjem fra
Paris, havde Thomas hørt om en Præst A. fra Danmark, der med
nogle Bysbørn havde været i det hellige Land. Paaskemorgen
vilde hans Rejsefæller forlade Jerusalem og begive sig paa Hjemvejen,
men han vilde først overvære Messen. Da han siden ilede
efter dem, havde han mødt en Rytter, der bød ham sidde op bag
paa Hesten; paa Hesteryggen var han falden i Søvn, og da han
ved Aftenstid vaagnede og saa sig omkring, var han hjemme.
Farten var gaaet over Land og Hav. — Ogsaa paa dansk Grund
levede Fortællingen om A. og hans Vidunderridt — i øvrigt et
ældgammelt Sagnmotiv. Den er overleveret gennem nogle Optegnelser
paa Latin, lagt til Rette som liturgisk Tekst, og hidrører
fra St. Peders Kirke i Slagelse. Til Slagelse var A. knyttet i denne
hjemlige Beretning; han er Præst ved St. Peders Kirke og lever
paa Kong Valdemars Tid — hvilken Valdemar siges ikke. Af
Kongen erhverver han en Bymark til Stadens Kvæg og et Vandløb,
der var Borgerne til Nytte til deres Bryg.
A. blev aldrig kanoniseret; hans Navn findes ikke i Breviarier
og Missaler fra Danmarks Middelalder. Han er kun en folkelig
Lokalhelgen. I St. Peders Kirke i Slagelse var et Hellig A. Kapel,
hvortil Dronning Margrete havde lagt Midler, for at der skulde
læses en Messe for hende og hendes Forfædre. Uden for Byen laa
Hvilehøj, hvor A. vaagnede op. Allerede i en Vise om A. fra Slutningen
af den katolske Tid kendes Navnet paa Højen. Korset, der
nu staar paa Hvilehøj, er fra 18. Aarh., men det har haft Forgængere
sagtens lige fra 13. Aarh., selv om det ikke nævnes i vor Overlevering
før i Resens Atlas (17. Aarh.). A.s Navn var ogsaa knyttet
til en Kilde, der sprang frem, hvor han tabte sine Handsker, og til
en Sten — her havde det ni Nætter gamle Føl, paa hvilket han
i Følge Traditionens videre Udvikling indred Slagelse Bymark,
sat sin Hov. Disse Træk berettes tidligst af Peder Syv og af Erik
Pontoppidan.
Hans Olrik: Danske Helgeners Levned, 1893—94, S. 319. Ellen Jørgensen:
Helgendyrkelse i Danmark, 1908, S. 46. M. Cl. Gertz: Vitæ sanctorum
Danorum, 1908—12, S. 410. Gunnar Knudsen i Aarbog for Hist. Samfund
for Sorø Amt, I, 1912, S. 10—53. H. Griiner Nielsen: Danske Viser, II, 1914,
• ii; , 19191 • J 22. Ellen Jørgensen.