Bind 1 - Rosekamp

Aarøe, Christian. 47
dighederne havde medført, at Korpset ikke fik meget af Betydning
udført, og sikkert tyngede dette haardt paa A. Dog paaskønnedes
hans Virksomhed af Befolkningen, i hvilken der stod en Nimbus
om hans Navn, og hans undergivne saa altid op til ham med fuld
Tillid. April 1864 blev han Kaptajn og faldt som saadan for
Aldersgrænsen 1886. Han udgav 1881 »Indlæg i Forsvarssagen«
med en noget anden Opfattelse af Landets Forsvar end den
officielle Sagkundskabs. Han stillede sig til Folketinget 1879 i
Ringsted, 1880 i Svinninge og 1881 i Rønne uden at opnaa Valg.
1883 fremsatte han Forslag til Omordning og Udvidelse af Bornholms
Væbning. De sidste Aar levede han i Vejle. — R. 1849.
DM. 1864. — Maleri af Ludovica Thornam (1879) i Familiens Eje.
Træsnit 1886.
111. Tid. 4. April 1886. N. C. Esmann: Det A.ske Strejfkorps i 1864, 1884.
Den dansk-tydske Krig 1864, udg. af Generalstaben, II—III, 1891—92.
Rockstroh (P. N. Nieuwenhuis).
Aasheim, Arendt (Arnold) Nicolai, 1749—1800, Fysiker og
Læge. F. 17. Juni 1749 i Bergen, d. 10. Juli 1800 i Kbh. (Frue),
begr. sst. (Ass.). Forældre: Politibetjent Stephen A. (d. 1766)
og Barbara Arentz (ca. 1715—78). Ugift.
Trods Hjemmets smaa Kaar skaffedes saa god Undervisning i
Bergen, at A. 1765 kunde dimitteres til Kbh.s Universitet, hvor
han n. A. tog Examen philosophicum. Han studerede først Astronomi,
var en Tid ansat som Observator og manuducerede i Matematik,
men efter 1767 at have opnaaet Valkendorfs Kollegium
begyndte han at studere Medicin. Han maatte dog en Tid virke
som kgl. Landmaaler om Sommeren for at tjene til Studierne om
Vinteren. Han tog medicinsk Eksamen 1776 og blev s. A. Dr. med.
1782 blev han Professor designatus i Medicin og fik n. A. Sæde i
Collegium Medicum; 1793 ansattes han som Vikar hos Prof.
Kratzenstein, efter hvis Død 1795 han blev udnævnt til Professor
i Eksperimentalfysikken. Foruden de fysiske holdt han dog stadig
ogsaa medicinske Forelæsninger. A. har kun udgivet faa og
ubetydelige Afhandlinger; som Videnskabsmand har han ingen
Betydning, derimod omtales han som en dygtig Lærer, dog mere
i Fysik end i Medicin, hvor han var for kritisk; mest synes Matematikken
at have interesseret ham. Endvidere nævnes han som en
stiv Latiner. Han var meget yndet af de studerende for sin Uegennyttighed
og Gavmildhed, og det fremhæves, at Studenterne mod
den Tids Skik var opmærksomme og rolige ved hans Forelæsninger.
Da den største Del af den fysiske Instrumentsamling, som Kratzen-