Bind 1 - Rosekamp

Adler, A. P. 121
hegelske Filosofi. Et Resultat af disse Studier var hans Disputats
»Den isolerede Subjectivitet i dens vigtigste Skikkelser, I« (1840)
1841 blev han Sognepræst i Hasle og Rutsker paa Bornholm.
A.s Discipelforhold til Hegel møder vi i »Populaire Foredrag over
Hegels objective Logik« (1842), et Forsøg paa at gøre det spekulative
Stof med dets knudrede Terminologier tilgængeligt for en
større Almenhed (oversat Helsingfors 1851). Men 1843 oplevede
A. en Omvendelse af modsat Art af J. L. Heiberg, nemlig bort
fra Hegel. For denne Oplevelse gjorde han Rede i »Nogle Prædikener«
(1843). I en eksalteret Tilstand, kendetegnet ved Synsog
Hørefænomener, fornemmede han en Aabenbaring af Kristus,
efter hvis Diktat han skrev. Det hele skete »som ved et Lysglimt«,
og »samme Nat foer en hæslig Lyd ned i vort Værelse«. Biskop
Mynster foreslog A. at ansøge om Orlov, hvad han afslog. S. A.
udsendte A. et lille Skrift, som han kaldte »Studier« (1843). Med
Forkærlighed for et dybsindigt Sprog, der bevægede sig i Antiteser,
optog han Emner, der særlig egnede sig til spekulativ Behandling:
Aand og Legemlighed, guddommelig og menneskelig Natur, det
ondes Oprindelse. — A.s Prædikener fremtræder i en knap,
ofte springende Lapidarstil. Deres Indhold viser en udpræget
ortodoks Jesusforkyndelse (Jesu Offer er for stedse den fuldkomne
Forsoning for Synden) forbundet med Pietismens Forkyndelse
om Vækkelsens Skel og Helliggørelse, det sidste dog i
denne moralistiske Form: Lasterne maa aflægges, og ingen maa
for Fremtiden mere synde med Forsæt. I filosofisk Henseende er
de baaret af en Dualisme, der er Grundlaget for A.s senere,
metodefri Spekulationer. Da de første Mennesker opgav Guds
Aand, blev den onde Aand skabt; den er Guds Fjende, hersker
over Verden, og nu er Resultatet, at Kødet er ondt. I Bogen
»Studier« er Adam Tanken, der adskilte Aanden fra Legemet og
Aanden fra Verden; her findes ved Siden af uklare Ideer ogsaa
bisarre Udsagn som: »Derfor — naar din Søn ikke tror paa
Jesus, kan du lige saa gerne knække Halsen paa ham; thi han
skal løskøbes ved et Lam«. — I Begyndelsen af 1844 blev A.
suspenderet under Henvisning til hans mentale Tilstand. Af
Sognets Beboere indgav 116 en Adresse om at maatte beholde
ham. Han begærede en Provsteret nedsat, men fik Afslag. Mynster
stillede ham i April 1845 en Række Spørgsmaal, bl. a. om
han vilde tilbagekalde sin Ytring om, at Hekse skulde brændes,
og om han vilde erkende, at han havde været i en forvirret Sindstilstand,
da han udsendte sine Skrifter. A. svarede, at de Udtryk,
man angreb, var blevet misforstaaet, og dersom et enkelt Udtryk