Bind 1 - Rosekamp

278 Ammundsen, Valdemar.
de nye kritiske Metoder (jfr. hans lille Skrift »Menigheden og
Theologien«, 1906), og gennem hele sin fængslende Undervisning
vakte han hos mange en levende Interesse ikke blot for sit snævrere
Fag, men for teologisk Forskning i det hele. Bestemmende for A.s
historiske Forskning har været hans betydelige filosofisk-systematiske
Evner og hans Interesse for at forstaa det religiøse Liv i dets
forskellige Udformninger. Derfor har han med Forkærlighed
behandlet Kirkehistorien som kristelig Aandshistorie med stærk
Betoning af de store Personligheders Indsats. Hans større specielt
kirkehistoriske Arbejder er Fortsættelsen af Fredrik Nielsens Kirkehistorie
(Slutningen af 11,1 samt 11,2 (Oplysningstiden), 1908—-30),
»Den kristne Kirke i det 19. Aarhundrede« (1925), »Den unge
Luther« (1907) og »Søren Kierkegaards Ungdom« (1912, Universitetsprogram).
— Som Professor blev A. hurtig en Førerskikkelse
inden for den kristne Studenterverden. Fra den kristne Studenterbevægelse
havde han allerede tidlig modtaget stærke Indtryk, og
han ofrede den meget af sin Tid som en højt skattet Debattør og
Taler, som Leder af adskillige af de store kristelige Sommermøder
og i Aarene 1915—18 som Formand i Danmarks kristelige Studenterforbund.
I nøje Forbindelse med dette praktisk-kristelige
Arbejde stod hans varme Interesse for Nationalitetskampen i Sønderjylland,
som han havde fulgt lige fra Barndommen nær Kongeaaen,
og hans levende Optagethed af Problemet Kristendommens
Virkeliggørelse i Samfundsforholdene. Nedslag af hele denne mere
praktisk-rettede Side af A.s Virksomhed har man i Skrifterne
»Nordslesvig« (en Forhandling med Professor Martin Rade, Marburg,
og cand. theol. Johs. Tiedje, 1909), »Engelske Arbejderførere
om Kristendommen« (1911), »Til Opgør« (1912), »Til Opbyggelse«
(1912), »Krig og krigsførende Kristne« (1916), »Et tysk-dansk Ordskifte«
(med Rade og Pastor J. Tonnesen, 1919) og »Luthers lille
Katekismus gennemgaaet i Ungdomsforedrag« (1923).
Ved Bispevalget i det nye Haderslev Stift fik A. de fleste Stemmer
og blev udnævnt 1923. Inden for sit Stift har han maalbevidst
arbejdet for at udjævne de nationale Modsætninger, og gennem
sin omfattende Viden, sin Indlevethed i Forholdene, sin rolige
Forhandlingsevne og sin stilfærdige, naturlige Myndighed har han
gjort sig stærkt gældende. I Revisionen af den sønderjyske Salmebog
(autoriseret 1925, udkom 1926) har han taget meget aktiv
Del, og han er Leder af det 1930 nedsatte Udvalg til Forhandling
om de tyske kirkelige Mindretals Stilling. Som Biskop har A. dog
ikke indskrænket sig til sit Stiftsarbejde, men han er blevet en Forgrundsfigur
i den internationale kirkelige Enhedsbevægelse (Med-