Bind 1 - Rosekamp

go
Abrahamson, Werner.
konvent i Wolfenbiittel 1778 (skildret af ham selv i »Udtog af
Breve fra en Reisende« i »Det alm. danske Bibliothek« 1780, II og III).
A. var en gennemredelig Karakter, en alvorlig og varmtfølende
Natur. Han var alle Dage uhyre flittig, men hans intellektuelle
Dannelse var Autodidaktens. Hans Læsning var udstrakt, men
spredt, og mange af hans mindre Artikler synes kun at være Oversættelser
eller Bearbejdelser af, hvad der tilfældigt faldt paa hans
Vej. Han har skrevet om de mest forskelligartede Emner, anonymt
eller pseudonymt, bl. a. i »Bibliothek for nyttige Skrifter« (fra 1772),
i »Det alm. danske Bibliothek«, »Minerva«, »Den danske Tilskuer«
og særlig i »Borgervennen«, som han var Medredaktør af til 1811,
endelig i »Skandinavisk Museum«. Han havde Tidens humane
Frisind, der ikke kunde bringe ham i Konflikt hverken med Kronprins
Frederik eller Biskop Balle, og han havde Tidens Oplysningstrang,
der lige rastløst kastede sig over smaat og stort i Dagens
Spørgsmaal, men aldrig formaaede at samle Evnerne om noget
varigt. Hvor hans varme Hjerte, hans Retsind og Nationalfølelse
gav ham Pennen i Haanden, talte han baade fyndigt og frygtløst.
I »Tanker om Krigsstanden og dens Forbedring« (1771) taler han
smukt de menige Soldaters Sag; i Teaterfejden 1772 i Anledning
af »Tronfølgen i Sidon« staar han paa Studenternes Side mod
sine Kaldsfæller Officererne; under Tyskerfejden 1789—90 hævder
han med Kraft Danskhedens Ret i Danmark, og i »Tronfølgeren
i Gondar« (1787) vender han sig hvast og ikke uvittigt,
i Niels Klimsk Stil, mod Kronprinsens mere eller mindre aabenlyse
Angribere. — Hans varigste og dybeste Interesse var Litteraturen,
som han har dyrket som Kritiker, Oversætter, Udgiver og
original Forfatter. I vore tidligste kritiske Tidsskrifter fra 1770'erne
(bl. a. »Kritisk Journal« og »Den kritiske Tilskuer«, som han redigerede
sammen med Fasting og Tode) var han en flittig Medarbejder.
Han havde en naturlig Sans for Poesi, men hans Recension
af Oehlenschlågers »Nordiske Digte« (1807) viser dog hans
Begrænsning inden for 18. Aarh.s Smag. Han er upaavirket af
fransk og klassisk Aand, men stærkt befrugtet af den germanske
Renæssance, der fra England over Gerstenberg og Klopstock
naar Danmark med Johs. Ewald, hvis mest ubetingede Beundrer
og trofaste Ven A. var. Han fremsætter 1772 (i »Bibliothek for
nyttige Skrifter«) et »Forslag« om at efterligne og udgive Kæmpeviserne,
og han var Medudgiver med Rahbek og Nyerup af de fem
Bind »Udvalgte danske Viser fra Middelalderen« (1812—14).
Han oversatte Gunlaug Ormstunges Saga 1779 og Thorgrim Prude
1800. Om hans Interesse for den nordiske Oldtid vidner talrige